Her på Bornholm har vi Danmarks femte største skov, Almindingen. Og den kender alle. Men hvad er det for en historie, der ligger bagved vores dejlige skov?
Hvilken betydning har den haft, og hvilken betydning har den set med nutidens øjne? Er træerne plantet, for at vi kan nyde efterårets dejlige farver, når vi er ude at trave?
Ja, spørgsmål er der mange af, og det er Ruth Ipsen, der stiller dem i en mail til Tidende – men hun følger heldigvis også straks op med en meddelelse om, at der er svar i vente.
Det forholder sig nemlig sådan, at Enok Due Madsen vil fortælle om det alt sammen i Café Elmer, Tværstræde 3, Rønne, på fredag, den 3. oktober, kl. 14, hvor alle er velkomne.