Hvordan plejer regnskabet at se ud?
– Vi plejer at balancere lige omkring et nul, for Grønbechs Gård skal jo ikke som sådan generere overskud.
Men I skal hente lidt ind i år?
– Ja, vi skal hente en smule ind, men 2021 ser også allerede nu væsentligt sjovere ud end sidste år. Vi vil også fortsat forfølge sjove oplevelser til vores gæster, derfor gjorde vi også i 2020 en del ud at have en decideret formidler ansat, som især havde fokus på børnefamilier, og det har vi også stadig.
– Vi har faktisk, fordi sommeren blev så god, haft en lille stigning i besøgstallene, og vi har også, synes vi, haft nogle fine udstillinger, som publikum har reageret godt på. Og så har flyttet rundt i butikken, som er blevet mere indbydende med blandt andet en mere fremtrædende rolle til keramikken.