Matas: Her er 10 varer, der hitter under coronakrisen

Matas: Her er 10 varer, der hitter under coronakrisen
Foto: Matas
| 18. APR 2020 • 07:41
Af:
tommy-kaas

18. APR 2020 • 07:41
– Danskerne handler ind til at være hjemme i længere perioder, og derfor køber de blandt andet mere sportsudstyr, og flere hårtrimmere og sakse.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra butikskæden Matas, der har taget et kig på de ændrede indkøbsvaner under den igangværende coronakrise.

Der købes også ekstra håndsæbe, kosttilskud med c-vitamin og beskyttelseshandsker, fortæller Janne Bech Rolsted, der er indkøbschef i Matas.

Matas har samlet 10 af de produkter, som har haft den mest markante stigning i procent efter nedlukningen af Danmark. De er:

1. Termometre 1600 procent
2. Pletfjerning 453 procent
3. Sportsudstyr 369 procent
4. Beskyttelseshandsker 280 procent
5. Desinfektion 270 procent
6. C-vitamin kosttilskud 242 procent
7. Håndsæbe 178 procent
8. Hårtrimmer 183 procent
9. Sakse 152 procent
10. Immunforsvar/forkølelse 152 procent

Derudover har man hos Matas noteret sig en ny interesse for et bestemt produkt:

– Noget kunne tyde på, at flere overvejer en familieforøgelse, for salget af ægløsningstest er steget med over 50 procent under nedlukningen af Danmark, fortæller indkøbschef Janne Bech Rolsted i pressemeddelelsen.

Matas har tre butikker på Bornholm, to i Rønne og en i Nexø.