Målet er indfriet: Nu starter byggeriet af Swanvika

Målet er indfriet: Nu starter byggeriet af Swanvika
Swanvika-husene skal opføres på havsiden af kystvejen i den nordvestlige del af Svaneke. Illustration: EDC Bornholmerbo
SVANEKE | Tirsdag 14. december 2021 • 09:34
Jakob Marschner
Journalist
SVANEKE | Tirsdag 14. december 2021 • 09:34

Opdateret fredag 18.48: Bygherren bor i Svaneke, ikke ovre, som tidligere oplyst.

De 14 boliger i den planlagte boligklynge Swanvika i Svanekes nordlige udkant vil inden længe komme i gang med at blive opført.

Det står klart, efter at 11 af de 14 kommende boliger nu er blevet solgt. Det oplyser ejendomsmægler Carsten Schou fra EDC Bornholmerbo.

Kravet for at byggeriet kunne komme i gang var, at mindst 10 af de kommende boliger skulle være solgt inden 1. marts 2022.

Allerede før jul vil entreprenør Jens Møller Gudhjem begynde at rydde krat og bevoksning på grunden, der tidligere husede Svaneke Familiecamping. Kort ind i det nye år vil entreprenøren begynde at rive det tidligere campinghovedhus ned, fortæller Carsten Schou.

Steenbergs Tegnestue vil føre tilsyn med byggeriet på vegne af bygherren, Jeanette Meyer, der bor i Svaneke. De 14 boliger bliver solgt som "helårshuse uden bopælspligt". Efter planen vil køberne kunne begynde at bruge deres huse i maj 2023.

FÅ ABONNEMENT