Lottomillionær: Jeg er normalt temmelig rolig, men jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige

Lottomillionær: Jeg er normalt temmelig rolig, men jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige
Arkivfoto
NYHED | 22. APR 2022 • 09:26
Henrik Nielsen
Journalist
NYHED
22. APR 2022 • 09:26

Der var ikke gevinst på kuponerne, men på millionærgarantien.

Et ældre ægtepar fik en glædelig overraskelse, da de søndag blev ringet op af Danske Spil. Selvom deres Lotto-kuponer ikke havde givet gevinst, havde de vundet en million kroner via den såkaldte millionærgaranti.

– Jeg er normalt temmelig rolig, men jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Det var jo mærkeligt at få det opkald. Det er en sjov oplevelse, at når man ikke har vundet, så vinder man alligevel – det er lidt fantastisk, at det kan lade sig gøre, siger manden i en pressemeddelelse fra Danske Spil.

Ægteparret tager den store gevinst med ophøjet ro og har indtil videre booket et møde med bankrådgiveren. Pengene er ikke øremærket noget bestemt, men manden nævner husreparationer og et nyt tag.

– Vi har det jo godt, og mangler ikke noget, så nu taler vi lidt med banken om, hvordan vi kan undgå at betale minusrenter. Vi har allerede bøffer i fryseren og rødvin på hylden, så vi har ikke besluttet noget endnu. Måske skal vi ud at rejse, siger manden.

Millionærgarantien sikrer, at der hver uge er to Lotto-millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. 

FÅ ABONNEMENT