Drømmer man om at prøve ølivet i dets reneste form, så er chancen der nu.
Forsvaret har to ledige stillinger på Christiansø, hvor der både er brug for en fæstningsmedarbejder og en lærer.
I begge stillinger lokker Forsvaret med "et liv med plads til fordybelse og ro" og "en oplevelse for livet".
Som fæstningsmedarbejder skal man indgå i Ertholmenes nyoprettede grønt-hold og arbejde sammen med øernes grøntmand, og man skal være indstillet på en alsidig og vidtspændende hverdag, fremgår det af opslaget.