Kongeskærskolen på Folkemødet: Elever vil have kortere skoledage

FOLKEMØDET

Ordstyrerne på fredagens første event på scene 7 er Valdemar, Mikkel og to gange Elin fra 8. klasse på Kongeskærskolen.

Nede blandt publikum sidder deres klassekammerater, lærere og skoleleder Kasper Wintrup Johansen og en flok folkemødegæster.

Valdemar tager ordet og præsenterer sine medordstyrere og det panel, de har indbudt til dagens debat.

­Vi vil gerne snakke om kortere skoledage og tanken om en ugentlig hjemmeskoledag i dag. I panelet har vi Gordon Madsen fra Bornholms Lærerforening, Anna Kjær, der er forkvinde fra Socialistisk Folkepartis Ungdom, Morten Riis, der er skoleudvalgsformand og Signe Schmidt, der er formand for Bornholms Lærerforening, siger han.

Velvilje til kortere dage

Første emne, der skal debatteres, er de kortere skoledage.

Ordstyrer Mikkel fortæller, at eleverne ønsker sig kortere skoledage og fortæller, at eleverne oplever at blive alt for trætte på de lange dage.

Han vil høre, hvad panelet siger til det.

Jeg er sådan set enig i, at det er en god idé, hvis skoledagene gøres kortere. Og jeg vil sige, at vi her på Bornholm har godkendt alle ansøgninger om kortere skoledage fra skolerne. Men jeg vil også sige, at man skal kigge på, hvilke afgange man taler om. Og så vil jeg spørge jer tilbage, om det kunne være en idé at gøre undervisningsblokkene kortere, så de var 45 minutter lange i stedet for 90 minutter?, siger børne- og skoleudvalgsformand Morten Riis (EL).

Ordstyrer Elin sender spørgsmålet videre til klassekammeraterne blandt publikum, der er udstyret med grønne og røde kort.

Grønne for ja til kortere blokke, røde for nej.

De grønne kort bliver hejst i vejret, og mikrofonen bliver sendt ned i flokken.

Jeg hedder Asta og går i 8.a på Kongeskærskolen, siger en af pigerne på de forreste rækker.

Jeg synes, det er en god idé. Jeg tror, man kan arbejde mere effektivt i den tid, man har, hvis man får tidligere og flere pauser.

Bevægelse mangler i undervisning

Debatten kører videre.

Panelet er meget enige med eleverne i, at skoledagene mange gange er for lange.

Paneldeltagerne rejser alle kritik af skolereformen fra 2013, som medførte længere skoledage.

Da man indførte de lange skoledage, synes jeg, det var børneplageri, siger Signe Schmidt fra Bornholms Lærerforening.

Samtidig fik vi mindre tid til forberedelse, og det er jo ikke raketvidenskab, at der skal forberedelsestid til, hvis man også skal lave længere skoledage, der er varierede, siger hun.

En del af folkeskolereformen handlede også om, at der skulle være mere bevægelse i løbet af skoledagen.

Morten Riis vil høre, hvordan eleverne synes, det går med det.

Denne gang er det kun de røde kort, som kommer i vejret, og Frederik fra 8.a får ordet.

Jeg synes ikke, der er så meget bevægelse i undervisningen. Halvanden time er altså lang tid, når vi ikke kommer op og bevæger os lidt, siger han.

Anna Kjær fra Socialistisk Folkepartis Ungdom vil høre, om den bevægelse, der så er, hænger sammen med undervisningen, eller om den bliver lidt ”søgt”.

Det er ikke altid, at bevægelse lige passer ind i den undervisning, vi har, svarer ordstyrer Valdemar.

Det er i hvert fald det, vi får at vide af lærerne, siger han.

Det udløser latter i publikum. Også hos lærerne blandt publikum.

Hjemmeskole kan være godt for nogen

Næste emne, som Kongeskærskolen vil debattere, er muligheden for at have en ugentlig hjemmeskoledag.

Nogle elever har nemlig haft gavn af det, fortæller de to nye ordstyrer, der kommer på scenen. Laura og Viktor.

Vi prøvede det under corona, hvor vi selv kunne vælge, hvornår vi holdt pause, hvornår vi lavede vores opgaver, hvilket miljø vi ville sidde i og tage det i vores eget tempo. Det fungerede godt, i hvert fald for mig, siger Laura.

Hun spørger, hvad panelet siger til idéen om, at eleverne fremadrettet kan få lov at have en ugentlig hjemmeskoledag, hvis de ønsker det.

Anna Kjær fra Socialistisk Folkepartis Ungdom er lidt skeptisk.

Det er en god tanke, men jeg kunne godt være bekymret for, hvordan det ville være for dem, der ikke kan få hjælp derhjemme eller som har svært ved selv at strukturere deres tid, siger hun.

Børne- og skoleudvalgsformanden er heller ikke begejstret for idéen.

Umiddelbart mener jeg ikke, vi skal gøre det til noget fast. Nogle elever er blomstret op og har fungeret godt i de rammer, nogle har ikke, så det er meget individuelt, siger Morten Riis.

Alt skal ikke erstattes af en skærm

Spørgsmålet bliver også sendt ud til publikum.

Både røde og grønne kort ryger i luften. Idéen deler vandene.

Eleverne har lavet en video, hvor de har interviewet elever fra alle årgangene på Kongeskærskolen om det samme spørgsmål.

Også her er både ja’er og nej’er.

Alting skal ikke erstattes med en skærm, siger en elev i slutningen af videoen.

Det synspunkt møder anerkendende nik i teltet.

Viktor, der er ordstyrer på scenen sammen med Laura, mener heller ikke, at hjemmeskoledage er for alle. Han havde det selv svært med digital undervisning under corona.

Jeg var en af dem, der kom i nødpasning på skolen. Der fik jeg mere ud af undervisningen, end da jeg var derhjemme. Vi var kun fem elever og kunne få den hjælp, vi havde brug for. Det kan godt være ensomt at sidde alene derhjemme, siger han.

Selvom Morten Riis ikke synes, man skal gøre hjemmeskoledage permanente, mener han, at man alligevel kan bruge erfaringerne med hjemmeskole og digital undervisning.

På Bornholm har vi jo nogle elever, der har skolevægring (angst for at komme i skole, red.), og der tror jeg måske, at digital undervisning kan være et godt redskab til at få dem med tilbage i skole, siger han.

8. klasse, I er eksperterne

I den generelle undervisning er Morten Riis dog betænkelig ved at indføre hjemmeskoledage.

Det fysiske møde er en vigtig del af læringen, mener han.

Læring handler efter min mening om mere end at løse et bestemt antal opgaver, som lærerne lægger ud. Det handler også om at møde hinanden, lære sammen og diskutere med hinanden, siger han.

Anna Kjær fra Socialistisk Folkepartis Ungdom fortæller, at hun selv har været gymnasieelev under corona og har haft en del digital undervisning.

Hun tager det lidt mere i forsvar, efter Morten Riis’ pointe.

Jeg tror sagtens, at digital undervisning kan rumme det, du nævner, Morten. Det kan godt være projektorienteret, selvom det foregår digitalt, siger hun.

Kongeskærskolens event er ved at nå sin ende midt i debatten om, hvor meget den digitale undervisning skal fylde efter corona.

Signe Schmidt fra Bornholms Lærerforening slutter debatten med en opfordring til eleverne blandt publikum.

I er jo en masse fra 8. klasse her i dag. Det er jer, der er eksperterne, så jeg vil, og nu får jeg sikkert høvl af lærerne, men jeg vil opfordre jer til at blande jer og komme med jeres forslag til, hvordan man kan lave god undervisning, siger hun.

Laura foreslår hjemmeskoledage. Også efter corona: 'Jeg har haft nemmere ved at koncentrere mig derhjemme'

Da eleverne var sendt hjem under nedlukningerne, fandt Laura Kjær fra 9. klasse på Kongeskærskolen ud af, at hun havde det godt med hjemmeundervisning.

Her fik hun ro og mulighed for selv at strukturere sin skoledag.

Jeg kunne selv holde styr på, hvornår jeg ville holde pause, hvilke dage jeg lavede hvilke opgaver, og det kunne jeg bare godt lide. Min mor siger også, at jeg er sådan en, der har antennerne ude. Så jeg havde nemmere ved at koncentrere mig, når jeg sad derhjemme, hvor der er mere ro, fortæller hun.

På årets folkemøde har Laura Kjær derfor været med til at foreslå, at elever også fremover kan få hjemmeskoledage, selv når corona er væk.

Det gjorde hun på scene syv, hvor Kongeskærskolen havde inviteret til debat med Bornholms Lærerforening, Socialistisk Folkepartis Ungdom og børne- og skoleudvalgsformand Morten Riis.

Emnet var børne- og ungeliv på den anden side af corona.

Her var Laura Kjær ordstyrer sammen med sin klassekammerat Viktor til debattens anden del, der omhandlede spørgsmålet om, om man skal indføre muligheden for hjemmeskoledage for nogle elever frem over.

Ordstyrer på Folkemødet

Det var en tjans, hun ikke helt var forberedt på.

Det var lidt nervepirrende, fordi jeg ikke vidste, at jeg skulle på scenen før i dag. Jeg var lidt nervøs for at kludre i det, men jeg tænkte bare, ”fake it to you make it”, og så gik det fint, siger Laura Kjær.

Selvom hun var nervøs, nød Laura Kjær også oplevelsen med at være ordstyrer på et folkemødearrangement.

Det var sjovt det der med at få publikum med undervejs og få dem til at snakke med dem, der stod i panelet oppe på scenen, siger hun.