Klaus Rödel om sin Martin Andersen Nexø-serie: Jeg overvejede at fortsætte

KULTUR

Klaus Rödel har arbejdet med særudgivelsen af Martin Andersen Nexøs kortprosa gennem mange år. I 1972 udgav han det første grafisk illustrerede særtryk af en af den store bornholmske forfatters korte tekster og nu – 48 år senere – har han afsluttet serien med hæfte nummer 50.

Alle hæfter er udkommet i begrænset oplag, og det har det været lidt af et dilemma at sige stop, fortæller han til Bornholms Tidende.

 

Jeg syntes,
der skulle
gøres noget

 

– Det er jo også et halvt århundredes dansk grafik, der afspejler sig i hæfterne, siger han i telefonen fra Frederikshavn i Vendsyssel, hvor han bor.

– Og jeg har da haft overvejelser om at fortsætte, måske med noget tosproget, for alle hans tekster findes jo også på tysk. Men omvendt er jeg også lige blevet 80 år for en 14 dages tid siden, og så er det sin sag at fortsætte, for det kan let ende med at blive amputeret. Men jeg er glad for, at der nu er kommet 50 hæfter.

Er det de væsentligste af forfatterens kortprosatekster, du dermed har udgivet?

– Ja, han har udgivet godt 90 tekster, og det her er de vigtigste. Der kunne måske godt findes 10 stykker mere, men jeg syntes også, at 50 var sådan et smukt rundt tal.

Du begyndte på projektet, fordi du ikke kunne forstå, hvorfor man i Danmark ikke satte helt så megen pris på Martin Andersen Nexø som i Tyskland, hvor du kommer fra?

– Ja, i det tyske gymnasium var Nexø ved siden af Pontoppidan og andre et pensum, man gennemgik, og derfor blev jeg forbløffet over, hvor der lidt der fandtes, da jeg kom til Danmark. Frederikshavns Bibliotek er jo ikke det mindste i Danmark, men det var meget beskedent, hvad der var ud over "Pelle Erobreren" og "Ditte Menneskebarn". Selv i Aalborg var det meget begrænset, hvad der var at finde. Og det var udgangspunktet. Jeg syntes, der skulle gøres noget, siger Klaus Rödel.

Socialt engagement

Hvad er det for dig, der gør hans forfatterskab så stort – hvad er hans kvaliteter?

– Generelt set hans sociale engagement, siger Klaus Rödel og betoner:

– Altså, ikke kommunisten Nexø, men den Nexø, der kæmpede sig op fra meget beskedne kår og kom videre via det danske højskolesystem. Han blev til det, han blev, ikke mindst på grund af højskolerne i Danmark, som er en enestående uddannelsesinstitution.

Og at hæfterne blev illustreret af diverse danske grafikere, er der en helt speciel grund til:

– Jeg interesserer mig meget for kunst, specielt grafik, siger Klaus Rödel.

– Og det at kunne udbrede forfatterskabet og samtidig gøre danske grafikere interesseret i ham, var det væsentlige for mig, da jeg begyndte på at udgive hæfterne.