Hedebølger i Østersøen kan påvirke havlivet

Det er ikke kun på land, at der er registreret høje varmegrader denne sommer. Også til søs har temperaturerne været unormalt høje. På Åbo Akademis biologiske forskningsstation Husö på Åland blev der i sommer registreret to marine hedebølger, og det kan få konsekvenser for livet i Østersøen.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Den første hedebølge varede fra den 5. til den 13. juni og den anden fra den 20. juni til den 18. juli.

– Den anden hedebølge er den længste, der er registreret, siden målinger begyndte i 2005. Den er endnu længere end hedebølgen i sommeren 2018, der varede 21 dage, siger projektassistent i miljø- og havbiologi Lucinda Kraufvelin fra Åbo Akademi i pressemeddelelsen.

I alt registrerede forskningsstationen marine hedebølger i mere end halvdelen af dagene i juni og juli. I perioden var havvandet i Østersøen i gennemsnit 3,5 grader varmere end middeltemperaturen for samme periode i årene 2005–2021, og som mest var det fem grader varmere. Det er blandt det varmeste, der er registreret på den biologiske forskningsstation.

Trussel mod arter

Globalt er Østersøen et af de havområder, hvor overfladevandets temperatur i øjeblikket stiger hurtigst. Da temperaturstigningen er en af ​​de vigtigste drivkræfter bag en øget frekvens af marine hedebølger samt deres varighed og intensitet, vil dette sandsynligvis påvirke Østersøen mere og mere tydeligt i fremtiden, fortæller Åbo Akademi.

– Øget variation med mere intense og hyppigere ekstreme begivenheder kan udgøre en trussel mod arter og økosystemer og forstærke de negative virkninger af ændrede gennemsnitstemperaturer. Marine hedebølger kan påvirke organismernes fysiologi, vækst, reproduktion og overlevelse, hvilket igen kan drive ændringer i artsammensætning og biodiversitet samt økosystemets struktur og funktion, siger adjunkt i miljø- og havbiologi Christian Pansch-Hattich ved Åbo Akademi i pressemeddelelsen.

Isfrie forhold

En marin hedebølge er defineret som en periode på fem eller flere på hinanden følgende dage, hvor havvandstemperaturen overstiger den 90. percentil. Det vil sige, at 90 procent af de målte temperaturer ligger under dette niveau.

Denne værdi bestemmes ud fra lokal klimatologi, som normalt er baseret på mindst 30 års historiske temperaturdata. På Åbo Akademis biologiske forskningsstation har en temperaturlogger registreret vandtemperaturen på en meters dybde siden 2005 under isfrie forhold, hvilket giver adgang til 16 års data.

Fremtidens klima

FN's klimapanel har udsendt en ny rapport om klimaets udvikling. Ifølge rapporten vil ekstremt vejr ramme os oftere i fremtiden i takt med, at temperaturen stiger, og havet vil stige. Alle regioner og kontinenter vil blive berørt, konkluderer rapporten fra FN’s klimapanel – dermed også Bornholm og vores nærområde.