Grøntsagsproducent om vejen til en levedygtig forretning: 'Man skal ikke tænke på timelønnen'

SELVFORSYNING

Jesper Byriel startede hårdt ud i 2016. Målet med den nyopstartede virksomhed Ø-Grønt var at sælge bornholmsk producerede fødevarer til hele landet, og han og samleveren Malene Marx lagde ud med at beplante 15 hektar med et stort udvalg af kålsorter, porrer og en lang række andre grøntsager.

I dag er arealet nede på fire hektar, og Jesper Byriel er klar til at dele sine erfaringer.

Den første handler om logistik.

– Vi havde ikke taget højde for, at det er så omkostningstungt at sende varerne over på den anden side, siger han.

– Så den del af planen blev hurtigt droppet.

 

Mellem vision og virkelighed

Regionskommunens, landbrugets og Gourmet Bornholms fælles fødevarestrategi fra 2017 er tæt på at kuldsejle, og målet om at nå en selvforsyningsgrad på 40 procent i de offentlige køkkener er langt fra nået. Bornholms Tidende sætter i en artikelserie fokus på fødevareproduktion, selvforsyning og de kommende skærpede krav til landbruget. Hvad er vision, og hvad er virkelighed?

To års høst ødelagt

En anden faktor, som Jesper Byriel og Malene Marx Andersen hurtigt stiftede bekendtskab med, var naturens uforudsigelighed. Parret forpagtede jord på Gamlevældevej og senere på Vellensbyvej, men fik to års produktion ødelagt, først af kålmøl og siden af tørke.

Angreb fra skadedyr reducerede således Ø-Grønts udbytte til næsten ingenting i 2016, og i 2018 åd den historisk tørre sommer det meste af høsten og efterlod Jesper og Malene med ti procent af det forventede udbytte.

– I dag er vi nede på at dyrke fire hektar her på ejendommen. De dårlige år kostede så mange penge, at vi var nødt til at skalere ned og starte op igen, fortæller Jesper Byriel, der har grønt bevis.

Et årsværk hjemme – og et årsværk ude

Virksomheden, der har base og gårdudsalg på parrets landejendom 'Skovfryd' i Vestermarie, har nu skiftet navn til Skovfryd Frugt og Grønt. Drømmen er fortsat at skabe arbejdspladser – i første omgang til Malene og Jesper.

Men der et stykke vej til målet. I 2020 omsatte Skovfryd for 140.000 kroner, og Jesper Byriel arbejder som altid fuld tid hos en entreprenør ved siden af for at få økonomien til at hænge sammen.

Det kræver med andre ord stædighed at få drømmen til at gå i opfyldelse, og man skal ikke tænke på timeløn, hvis man vil starte som selvstændig grøntsagsproducent, siger Jesper Byriel.

– Jeg lægger et årsværk hjemme og ude. Det kan kun betale sig, hvis man ikke regner timelønnen ud. Men du kan ikke starte noget og sige, du skal tjene 200 kroner i timen, det kan ikke lade sig gøre, understreger grøntavleren fra Vestermarie.

[caption id="attachment_823146" align="alignnone" width="6720"]Skovfryd Frugt og Grønt på vej op. I 2019 og 2020 var afsætningen okay, og alt gik efter planen. I år er der planer om at dyrke 25 forskellige slags grøntsager. Foto: Jacob Jepsen[/caption]

Til kamp mod tørke og kålmøl

Ikke desto mindre er Skovfryd Frugt og Grønt på vej op igen. I 2019 og 2020 var afsætningen okay, og alt gik efter planen. I år er der planer om at dyrke 25 forskellige slags grøntsager, hovedsageligt kål, og Jesper Byriel og Malene Marx Andersen har allerede meldt 10.000 spidskål ind til Coop og Netto. Til sommer skalerer de jordbær op.

Der er også taget nye forholdsregler for skadedyr og tørke.

– Kålmøllene driller stadig lidt, så i 2021 lægger vi et net henover vores grøntsager. Og så kobler vi os på det offentlige vandværk, så vi kan komme til at vande vores grøntsager. Det koster, men der er en forsikring i at kunne vande, siger Jesper Byriel.

Trods den hårde start er han sikker på, at der er basis for at flere kan leve af at dyrke grøntsager på Bornholm.

– Det kræver bare, at der er nogen, der har modet og lysten til at prøve, og at vi får noget mere distribueret ud. Med den mængde grøntsager, der bliver spist på Bornholm om sommeren, er der basis for en masse. Der er muligheder nok. Der er for eksempel ingen, der producerer tomater og agurker, siger Jesper Byriel.

Samtidig erkender han, at det ikke var gået, hvis han ikke havde haft fuldtidsarbejde ved siden af. Han er også klar til at kigge i bakspejlet, hvis nogen skulle have lyst til at gøre brug af hans erfaringer.

– Jeg ville ikke have startet med 15 hektar, hvis jeg havde vidst det, jeg ved i dag. Hvis man vil starte som producent, skal man vide noget om tingene, man skal være stædig, og man skal lægge en masse timer. Ellers går det ikke.

Huller i leverancerne

Størstedelen af Jesper Byriel og Malene Marx Andersens afsætning går til de bornholmske restauratører. Andre aftagere er Borngros og BC Catering, som sælger videre til detailhandlen og de offentlige køkkener på Bornholm.

De store aftagere stiller ikke kun krav til kvalitet. De stiller også krav til kontinuitet. Coop og de andre detailkæder vil gerne have forsyningssikkerhed – de vil have kål i en jævn strøm, hele sommeren, uge efter uge. Jesper og Malene vil gerne have afsætningssikkerhed – altså sælge alle de kål, de kan, når kålene er modne.

De to ting hænger ikke altid sammen, og det gør producenter på Bornholm ekstra sårbare.

– Vi er vejrafhængige på Bornholm, siger Jesper Byriel og tager blomkål som eksempel.

– Hvis jeg planter hold nummer et, og det er dårligt vejr, så gror de ingenting. Det samme sker med hold nummer to. Så planter jeg hold nummer tre, og så er vi fire uger længere henne. Så bliver det godt vejr, og så begynder hold nummer et, to og tre at gro samtidig. Så skal jeg høste alle tre hold på syv dage, cirka, og det hele skal sælges på én gang. Det er svært. Hvis du får forsyninger fra hele landet, så har du større sikkerhed. Det kan godt være, der er dårligt vejr i Nordjylland, men ikke på Nordsjælland. Det vil sige, at Nordsjælland kan levere blomkål, når det er dårligt vejr i Nordjylland. Der er vi lidt bundet på Bornholm, fordi vi har samme klima på hele øen, stort set. Der har vi et problem, hvis vi skal være 100 procent selvforsynende. Der kommer huller i leverancerne, som vi ikke kan fylde.

[caption id="attachment_823148" align="alignnone" width="4480"]– Med den mængde grøntsager, der bliver spist på Bornholm om sommeren, er der basis for en masse. Der er muligheder nok. Der er for eksempel ingen, der producerer tomater og agurker, siger Jesper Byriel. Foto: Jacob Jepsen[/caption]

Forbrugere skal lære at spise sæsonvarer

En anden barriere er forbrugernes spisevaner.

– Hvis du har sat dig i hovedet, at du skal spise blomkål i aften, så kan det ikke hjælpe, at du kommer ned i brugsen, og så er der ingen blomkål. Det vil forbrugerne ikke acceptere, siger Jesper Byriel.

Et andet godt eksempel er jordbær. Forbrugerne forventer også, at man kan få jordbær hele året, selv om de fleste forbinder jordbær med sommer.

Det er hverken bæredygtigt eller smart, siger Jesper Byriel.

– For det første smager de ikke ret godt, for det andet er jordbær en sæsonvare. Kunne man vænne forbrugerne til at spise mere sæsonpræget, så var man kommet langt.

Drømmen om at kunne hellige sig grøntsagerne 100 procent lever stadig. Jesper Byriel tøver imidlertid en kende, inden han kommer med sit bud på, hvornår han tror, han kan droppe jobbet hos Jens Møller i Gudhjem.

– Med lidt god held og vind i sejlene med jordbærrene, så 2023, siger han så.

Otte år på dobbeltarbejde, med andre ord. Så hvis man har grønne drømme, skal man måske starte med at lave en mappe med titlen 'hobbylandbrug'.

Visionen

Visionerne var store, da Bornholms Landbrug og Fødevarer, Gourmet Bornholm og Bornholms Regionskommune i 2017 udarbejdede en fælles fødevarestrategi, hvoraf det blandt andet fremgik, at Gourmet Bornholm skulle bidrage til at øge selvforsyningsgraden med 30 procent inden 2020, svarende til en øget lokal omsætning på 15 millioner kroner.

Regionskommunen skulle understøtte øget udbud og afsætning hos lokale fødevarevirksomheder og ud af strategien voksede også et ønske om at øge andelen af bornholmsk producerede råvarer i de offentlige produktionskøkkener til 40 procent.

Virkeligheden:

I dag, fire år efter, ligger andelen ifølge regionskommunen på cirka 15 procent.

Job i selvforsyning

Ifølge skøn fra Coop og CRT lægger bornholmerne over en milliard om året i detailhandlen. Men kun cirka fem procent af de mange penge går ifølge CRT til fødevarer, der er produceret på Bornholm, og det er ærgerligt, for der er både omsætning og arbejdspladser i selvforsyning.

En fordobling af den lokale selvforsyningsgrad kan ifølge Hans Jørgen Jensen fra LAG Bornholm skabe 50 nye job på øen.

– For hver million kroner i omsætning vi flytter fra indkøb af importerede varer til varer, vi selv kan producere på Bornholm, skaber vi et job, siger han.

Fødevarestrategien 2017-2025

2017-2025Bornholms Regionskommunes rolle (uddrag):– medfinansierer fødevareklyngen– har udpeget fødevarer som ét af to indsatsområder i erhvervsudviklingsstrategien– understøtter produktinnovation og iværksætteri– arbejder med fødevareudbud som understøttende forøget udbud og afsætning hos lokale fødevarevirksomheder– arbejder for at sikre Bornholm en videregående fødevareuddannelse