En af hovedarkitekterne: 'Fødevarestrategien er ikke kuldsejlet. Men der er plads til forbedring'

SELVFORSYNING

Bornholm var et bugnende spisekammer frem til 1970'erne. Frugtplantager, fiskere, landmænd og grøntavlere producerede fødevarer, der blev solgt på øen. Landsdelen var, i det store hele, selvforsynende.

Siden er tallene nærmest vendt på hovedet. 95 procent af bornholmernes dagligvareindkøb er i dag importeret ovrefra.

Fødevareproduktionen på Bornholm er imidlertid ikke gået i stå. Ifølge en undersøgelse fra Center for Regional- og Turismeforskning var antallet af beskæftigede i den bornholmske fødevareproduktion i 2004 dobbelt så høj som i resten af landet, nemlig 14 procent mod syv. En stor del af produktionen eksporteres. Det gælder eksempelvis svinekød og ost fra Bornholms Andelsmejeri.

De seneste ti år har aktiviteterne indenfor restaurationsbranchen desuden udviklet sig markant, især indenfor gourmetsegmentet.

Den store interesse for bornholmsk gourmetmad og bornholmske specialiteter skaber jobs i sæsonen. Der tales om nordisk køkken og bornholmsk terroir, og opsvinget i den kulinariske branche har skabt optimisme blandt nye generationer af producenter.

I de seneste år har både de små producenter, det private og det offentlige Bornholm haft øget fokus på økologi, selvforsyning og sågar klima, og det er en dagsorden, der i dag rækker langt ind i det konventionelle landbrugs rækker.

I 2014-15 satte en række ledende kræfter i regionskommunen, landbruget og erhvervslivet gang i et strategisk samarbejde med Gourmet Bornholm og en lang række lokale aktører fra turisme- og fødevarebranchen. Arbejdet udmundede i en ambitiøs fødevarestrategi 2017–2025, som skulle skabe flere jobs og bane vejen for flere selvstændige fødevareproducenter.

Meget er gennemført med succes

I dag, hvor halvdelen af perioden er gået, er resultaterne svære at få øje på. Regionskommunen nedlagde sidste år Mad- og Måltidsfunktionen, et direkte resultat af fødevarestrategien, som havde til formål at styrke dialogen mellem lokale fødevareproducenter og de offentlige køkkener. Den eneste producent, der for alvor har haft held med at trænge igennem til både den lokale detailhandel og de kommunale produktionskøkkener gennem de seneste år, er Frostegaard, der producerer økologiske æg.

Udviklingen ligger altså mere eller mindre i private entreprenørers hænder, og det svært at måle på andet end enkeltvirksomheder og samlet omsætning, da der ikke er dækkende data for detaljerne i udviklingen i Bornholms fødevareproduktion.

Mikkel Bach-Jensen fra producent- og restaurationssammenslutningen Gourmet Bornholm er en af hovedarkitekterne bag fødevarestrategien fra 2017. Han erkender i dag, at dele af strategiens mål ikke er nået, her hvor man er halvvejs gennem perioden.

Men at kalde fødevarestrategien for kuldsejlet er helt forfejlet, lyder det fra Mikkel Bach-Jensen, der også er leder af det regionale madkulturhus Gaarden, som åbnede i 2015, netop med det formål at støtte fortællingen om det bornholmske fødevareeventyr.

– Det er lidt heftigt at kalde en fødevarestrategi kuldsejlet, fordi en eller til nøds to målsætninger ikke er nået, mens så mange andre er gennemført med succés, påpeger Mikkel Bach-Jensen.

Oplevelser skaber merværdi

Der er fire overordnede målsætninger i fødevarestrategien, og for hver af dem har alle partnere forskellige handlepunkter.

– I Gourmet Bornholm har vi forfulgt målsætning ét, som er koordineret erhvervsfremme. Vi tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø, og det har vi gjort ved at være en tydelig del af erhvervsfremmesystemet, og ved at medfinansiere fødevareklyngen i første og andet hug.

– Vi arbejder med uddannelse og kompetenceløft til erhvervet, vi tilbyder grønt kontorfællesskab til "imarksættere" på Gaarden, hvor vi har hjemtaget marker, og hvor vi i øjeblikket har seks små grønne iværksættere, som udvikler deres grønne forretninger.

Derudover har Gourmet Bornholm fokus på at være Danmarks bedste fødevareoplevelse, som er fødevarestrategiens anden målsætning.

– Der har vi virkelig givet den gas med oplevelser, fordi vi tidligt har anerkendt, at mange af fødevareproducenterne er meget små. Nogle gange er det kun én, andre gange måske et ægtepar. Hvis der er fire-fem medarbejdere, er det en stor biks. De virksomheder kan forøge deres værdi med oplevelser på Bornholm, fordi vi har så mange turister, især om sommeren. Derfor har vi fokuseret meget på at lave oplevelser, som ligger ud over produktionen, det vil sige besøg, webshop, guidede ture – noget, som skaber merværdi ud over produktionen.

Mikkel Bach-Jensen nævner endvidere større markedsføringstiltag som madfestivalen Kulinarisk Ø, Fødevaresporet i Kulturugen og samarbejde med Destination Bornholm på den ene side og skoletjenesten på den anden.

– Aktuelt sidder vi med nye oplevelser til vinterturismen med Destination Bornholm som projektansvarlig. Der sidder vi i Gourmet Bornholm og arbejder med, hvad kan vi tilbyde turisterne fra november til marts, hvor der måske ikke sker så meget hos producenterne, siger Mikkel Bach-Jensen.

Lommefilosofi i bedste fald

Gourmet Bornholm arbejder også med at omsætte abstrakte begreber som bæredygtighed, klima og økologi til salgsfremmende grønne historier i håb om, at gøre landsdelen endnu mere indbydende for turisterne. Foreningen presser eksempelvis på for at få udstyret flere restauranter med et grønt certifikat; noget som ser godt ud i markedsføringen og på strategiseminarer.

Det ser sværere ud med de konkrete resultater. Det står ikke direkte i målsætningerne, men alle, der arbejder med udvikling på Bornholm, har blikket stift rettet mod arbejdspladser, og det er også uden sammenligning det vigtigste mål med fødevarestrategien. I teksten hedder det, at jo større del af fødevareproduktionen, man kan hente tilbage til Bornholm, jo flere jobs vil det skabe.

– For hver million kroner i omsætning, vi flytter fra indkøb af importerede varer til varer, vi selv kan producere på Bornholm, skaber vi et job, vurderede Hans Jørgen Jensen fra LAG-Bornholm således i sidste uge i Bornholms Tidende.

Men der er ingen, der kan sige med sikkerhed, om det er rigtigt. Og det er en af fødevarestrategiens store svagheder, erkender Mikkel Bach Jensen.

Flere job var et af de overordnede mål med fødevarestrategien? Hvordan er det gået med det?

– Det er et af de målpunkter, vi ikke kan sige så meget fornuftigt om. Men hvis vi skal sige noget rimelig fornuftigt, så kan man tage afsæt i, at omsætningen på fødevarer i detailhandelen på Bornholm er steget ganske betragteligt gennem de seneste tre-fire år. Hvis vi lægger til grund, at det estimerede tal på selvforsyningsgraden ligger på fem procent, og den del er konstant. Så den del er også øget. Det skulle så gerne blive til flere jobs. Samtidig kan vi se, at primærerhvervet i fødevareproduktionen, nemlig landbruget, effektiviserer i en grad, så der faktisk i nogle tilfælde kommer færre arbejdspladser. Dertil kommer bagererhvervet, der brager ind med et kedeligt minus, fordi man også her har lagt en masse ting sammen.

Fødevaretrategiens mål nummer tre er at øge graden af selvforsyning på Bornholm med 30 procent frem til 2020. Selvforsyningsgraden blev i 2014 vurderet til at ligge på fem procent. Det vil sige, at den i dag skal være oppe på cirka 6,5 procent?

– Det tror jeg faktisk også, den er. Men det hører med til den historie, at nogle af de tal, vi har lagt til grund, er estimater. Vi kender ikke den præcise selvforsyningsgrad på Bornholm, og det står heller ikke nogen steder i strategien, for vi kender ikke tallet.

– Vi ved heller ikke, at en million i øget omsætning bliver til et job, det er i bedste fald lommefilosofi. Det kan sagtens være rigtigt for nogle erhverv, men det er utrolig forskelligt, afhængigt af hvad man producerer. Det kan godt være rigtigt for en frugt- og grøntproducent, men det er i hvert fald ikke rigtigt for en kødproducent eller en forædlingsvirksomhed, for der er så mange flere omkostninger til produktionen, end der er til mandetimer.

Når strategiperioden udløber i 2025, så ringer jeg igen og spørger, hvor mange job har I skabt. Så siger du, det er svært at måle – hvordan skal vi så gøre status?

– Du rammer et af de punkter, som stadig står på ønskelisten. Det stod i strategien, da vi skrev den, at der skulle laves en baseline, altså en nulpunktsmåling for alle de ting, vi gerne ville måle på. Det har vi desværre ikke fundet penge til. Men det er noget af det, der står højest på ønskelisten, for ellers giver det ingen mening at lave strategien fremadrettet. Vi skal have dokumenteret, hvor vi kommer fra, og hvor vi gerne vil hen.

Frugt og grønt er vores smertensbarn

Mikkel Bach-Jensens store håb er, at Folkemødet vil øge andelen af bornholmske fødevarer og dermed starte en sneboldeffekt. Et andet håb er, at det grønne kontorfællesskab på Gaarden kan være med til at kickstarte et nyt økologisk frugt- og grønteventyr på Bornholm.

– Frugt og grønt er et af vores store smertensbørn. Det er ikke så mange år siden, at der var et Gasa på Bornholm. Der var gartnerier på Bornholm, som gjorde os tæt på selvforsynende på frugt og grønt. Det er vi jo slet ikke mere, på samme måde som fiskeriet er noget andet i dag. Men kan vi arbejde for at få noget af det tilbage, kan vi arbejde for, at sådan nogle som Jesper og Malene (Byriel, Skovfryd Frugt og Grønt i Vestermarie, red.) eller andre små grøntproducenter får bedre vilkår – så er meget nået, siger han.

Den brændende platform

Fødevarestrategien er ifølge Mikkel Bach-Jensen på ingen måder kuldsejlet. Men der er plads til forbedring.

– Den er helt sikkert ikke kommet i mål med det håb, vi havde i 2017 om at øge selvforsyningsgraden rigtig meget på hele Bornholm, siger han. Ambitionen om at få bornholmske grøntsager i de offentlige produktionskøkkener er også faldet til jorden. Andelen af lokalt producerede fødevarer i de offentlige køkkener på Bornholm er i dag helt nede på cirka 15 procent.

– Regionskommunens ønske om få andelen af lokale fødevarer i de offentlige køkkener op på 40 procent er heller ikke kommet i mål. Men det er også en ærgerlig strategi, hvis man skyder for lavt. Man bliver nødt til at sætte sig selv en brændende platform, hvis man skal ændre en dagsorden, siger Mikkel Bach-Jensen fra Gourmet Bornholm.

Fødevarestrategien

Det tværsektorielle partnerskab mel­lem Gourmet Bornholm, Bornholms Landbrug og Fødevarer og Bornholms Regionskommune blev etableret i 2014 for at styrke sammenhængskraften og etablere synergi i udviklingen af kvali­tetsfødevarer med henblik på at skabe flere jobs.

Kilde: BRK og Gourmet Bornholm

Gourmet Bornholm

Gourmet Bornholm er en forening af over 60 bornholmske restauranter og fødevareproducenter som arbejder for at fremme udvikling og salg af kvalitetsfødevarer på Bornholm og i resten af Danmark.

Foreningens aktiviteter tager primært afsæt i sæsonaktiviteter på landbrugsmuséet Gaarden i Melsted, hvor regional madkultur, landbrugshistorie og lokale fødevarer mødes. Gourmet Bornholm står desuden bag Smagen af Bornholm og en række andre kulinariske markedsføringsfremstød.

Gourmet Bornholm og den daglige leder Mikkel Bach-Jensen er en af hovedarkitekterne bag fødevarestrategien 2017-2025.

De fire målsætninger i fødevarestrategien 2017-2025

1) Koordineret erhvervsfremme: Erhvervsservice, rammevilkår, uddannelse, videndeling og produktionsfaciliteter

2) Smagen af Bornholm: Turisme, branding og stedbundne fortællinger

3) Øget selvforsyning: Tilgængelighed, fødevaresystemer og forbrugeradfærd

4) Bæredygtighed: Fra muld til mund, mangfoldighed af produkter og produktionsformer

Info

Frilandsmuséet Melstedgård åbnede i 2015 "Gaarden – Center for bornholmsk madkultur". Det er Gourmet Bornholm, som står for madkulturhuset og fødevarebutikken Skafferiet, i tæt samarbejde med Bornholms Museum.