'Vi har været overambitiøse angående selvforsyning'

SELVFORSYNING

Det koster penge at gøre visioner til virkelighed. Og nu er pengekassen tom.

Madkulturhuset Gaarden under Bornholms Museum fik i 2016 4,71 millioner kroner af Nordea Fonden til at sætte skub i fødevarestrategiens målsætning om at sprede kendskabet til bornholmske fødevarer, både blandt turister og lokale fødevareproducenter.

Dertil kom midler fra EU, formidlet via Erhvervsstyrelsen og Vækstforum Bornholm.

Det overordnede mål med fødevarestrategien er at skabe vækst og derigennem arbejdspladser.

Nye tider – nye forudsætninger

Frem til nedlukningen af Vækstforum Bornholm i slutningen af 2018 fik Bornholms Landbrug og Fødevarer og en række andre virksomheder, foreninger og organisationer cirka en million kroner årligt fra EU’s strukturfond til aktiviteter i den bornholmske fødevareklynge.

Nu er Nordea-pengene brugt, Vækstforum Bornholm er lukket, fødevareklyngen på Bornholm er nedlagt og Landbrug og Fødevarer forfølger nu en mere centraliseret, nationaliseret strategi med blandt andet fire fødevareklynger i Jylland og et kontor i København.

Mange ting er altså forandret, her hvor fødevarestrategien 2017-2025 er halvvejs gennem programperioden, og det er et problem, siger Thomas Bay Jensen, direktør i Bornholms Landbrug og Fødevarer.

Det var BLF der, sammen med regionskommunen og interesseorganisationen Gourmet Bornholm, var hovedarkitekt på fødevarestrategien og dens fire målsætninger.

På tværs af en global trend

I dag, hvor strategien er halvvejs gennem sin otteårige levetid, erkender Thomas Bay Jensen, at Bornholms Landbrug og Fødevarer vil få svært ved at levere i resten af programperioden. Men det er gået godt i første halvdel af perioden.

– Vi har været overambitiøse angående selvforsyningsgraden, men overordnet set har vi den onde lynemig haft rigtig mange aktiviteter som har inspireret og sat ting i gang, og vi har skabt en fortælling omkring Bornholm som en god iværksætterø, også på fødevareområdet, siger Thomas Bay Jensen.

I første halvdel af strategiens løbetid har landbruget ifølge Thomas Bay Jensen haft held med at få indlemmet nicheproduktionen i primærerhvervet i langt større omfang end før. Tidligere var det eksempelvis ikke kotume at etablere madmarked i forbindelse med Åbent Landbrug. På samme måde er der i dag lokale fødevareproducenter til stede ved den årlige køer på græs-event.

– Vi synliggør på den måde, hvor maden kommer fra, og hvad den kan udvikle sig til. Det er vi lykkedes med. Så kan man stille spørgsmålstegn ved, om nicheproducenterne har oplevet et boom af salg på baggrund af det – det tror jeg ikke.

– Hvorfor, fortsætter Thomas Bay Jensen og svarer selv:

– Det er der mange grunde til, men den primære årsag er, at ambitionen om at øge lokal afsætning arbejder mod en global megatrend. Vi vil spise mango, avocado og tomater hele året – og så har vi en gang imellem lyst til at spise et æble fra Bornholm.

Vækst er ikke en eksakt videnskab

Fødevarer bliver i dag produceret der, hvor man kan gøre det billigt, siger Thomas Bay Jensen.

– Det er en barriere for at blive selvforsynende. I forhold til landbrugets primærproduktion er vi i den grad selvforsynende. Vi importerer ikke korn og mælk, som er den allerstørste produktion, vi har på Bornholm.

På side 12 i fødevarestrategien står der: "Bornholms Landbrug og Fødevarer øger selvforsyningsgraden både i produktionen, for grossisten, i detailhandlen, samt i hotel-, restaurations- og cafékøkkener". Hvordan er det gået med det?

– Det er faktisk det eneste delmål, vi ikke har nået. Men Bornholms Landbrug og Fødevarer har haft 200 individuelle forløb med virksomheder i de forløbne fem år.

Hvad har det resulteret i i form af nye virksomheder?

– Det er ikke store virksomheder, der er skabt, det er mest små iværksættere. Jeg kan eksempelvis nævne Malene Rossil og hendes fermenterede kombucha, vandkefirperler, Høstet, Frostegaard og Rie Uldal med Bornholmersnapsen. Der taler vi om virksomheder, som ikke var der for fem-seks år siden.

Thomas Bay Jensen har ikke noget konkret bud på, hvor mange arbejdspladser der er skabt i den bornholmske fødevareproduktion i den omtalte periode.

– Det ved vi ikke.

Er det ikke en svaghed ved fødevarestrategien, at man ikke kan måle resultaterne?

– Jeg er ikke så optaget af at måle. Det er ikke eksakt videnskab, det der med arbejdspladser og selvforsyningsgrader.

Der er mange parametre i at skabe arbejdspladser. Havde vi haft en baseline, så kunne årsagen alligevel være en helt anden. Det kan være farligt at måle en udvikling, uanset om det er frem- eller tilbagegang, på baggrund af en strategi. Tallet er ikke den grundlæggende faktor, man skal hellere glæde sig over, at der er kommet en række virksomheder, som er kommet frem over de seneste fem-seks år. De havde måske været der alligevel, men vi har en stor tro på, at de mange aktiviteter som har været gennemført i den periode har været en af forudsætningerne for, at man har kunnet etablere sig og udvikle produktion og drift på Bornholm.

Ambitionen om større selvforsyning ser ikke ud til at være realistisk. Handler det i virkeligheden om at flytte fokus over på omsætning?

– Ja, bestemt. Det er det, vi primært er optaget af i Bornholms Landbrug og Fødevarer. Gode kvalitetsprodukter som skaber en indtjening.

Thomas Bay Jensen tror ikke, man skal være så ked af, at man ikke kan købe en bornholmsk agurk. For landboforeningen vejer det tungest, at de bornholmske produkter eksporteres til hele verden, som det eksempelvis er tilfældet med de blå oste fra Bornholms Andelsmejeri.

Er Bornholm i virkeligheden for lille til de store fødevareeventyr?

– Nej, det er den ikke. Men det kræver, at der er nogen, der vil investere i det. Det kræver, at man går sammen og sikrer, at der er løbende leverancer.

Det handler om muskelkraft, siger Thomas Bay Jensen. Og den er trods alt begrænset i en landsdel med 40.000 indbyggere.

– Det er lidt David og Goliath. Coop er en stor størrelse at arbejde sammen med. Nogle kommer ind med æg, bær og frugt, men det er en kæmpemæssig opgave for en mindre virksomhed at lave de aftaler.

Mange producenter vil ikke skalere op

Det kunne ifølge direktøren for Bornholms Landbrug og Fødevarer være interessant, hvis nogen kunne se et forretningspotentiale i at gå sammen om at være en større forening, der kunne skabe sikkerhed for kontinuitet i leverancerne. At man indenfor frugt og grønt begyndte at tænke de tanker, som lå til grund for andelsbevægelsen for hundrede år siden.

Det nyetablerede producentforening Bornholm Foods er et godt eksempel på at man prøver at løfte i flok. Bornholm Foods vil forsøge at imødekomme den stigende efterspørgsel på plantebaseret kost, og foreningen, der er stiftet af 12 bornholmske landmænd, bliver eksempelvis leveringsdygtige i linser, sorte og brune kikærter og hvide lupiner.

– Deres produkter skal markedsføres på Bornholm og i resten af landet. De sår nu her til foråret, og så bliver der høstet, afskallet og pakket i efteråret. Bornholm Foods er en god case på, hvordan man kan skalere grøntsagsproduktionen op på Bornholm, siger Thomas Bay Jensen.

Fødevarestrategiens mål om at skabe flere arbejdspladser er i en vis udstrækning mere vision, end den er virkelighed, medgiver Thomas Bay Jensen. Fødevareproduktionen på Bornholm er en blanding af konventionelt landbrug og tilflyttere med hobbyprojekter. Begge forretningsmodeller er centreret omkring enkeltpersoners eller familiers drømme.

– Mange nicheproducenter har det rigtig godt med at være sig selv. De har ingen ambitioner om at skalere op. Måske snarere et ønske om at have et godt liv, hvor man kan ernære sig selv ved nogle få hektarer, siger Thomas Bay Jensen.

Kassen er tom – hvad gør vi nu?

Fødevarestrategiens vision om at skabe en fortælling om Bornholm som en god iværksætterø for fødevareproducenter er ifølge Thomas Bay Jensen lykkedes. Han er til gengæld i tvivl om, hvordan det vil gå med at holde dampen oppe frem til 2025, hvor programperioden udløber.

– Udfordringen er, at fødevarestrategien kræver ressourcer til at presse på hos eksterne partnere. Der skal forretningsudvikles ude på virksomhederne, og det kræver økonomi. Og den økonomi stoppede, da fødevareklyngen stoppede i 2020, siger Thomas Bay Jensen.

Strukturfondsmidlerne, der kom fra EU via Erhvervsstyrelsens erhvervsfremmeprogram, mangler nu. Kassen er tom.

Så hvad gør vi fremadrettet, spørger Thomas Bay Jensen og svarer selv:

– Det er svært, når vi ikke har den eksterne funding, som langt hen ad vejen blev tilvejebragt af Vækstforum. Der er ikke flere midler at arbejde for, og det er en sårbarhed. Gourmet Bornholm er en interesseorganisation, Bornholms Landbrug og Fødevarer er en rådgivningsvirksomhed, vi går ikke ud og laver noget medmindre vi tjener penge.

Tror du, I lykkes med at fortsætte arbejdet med fødevarestrategien uden ekstern finansiering?

– Nej. Der vil være flere elementer i fødevarestrategien som vi ikke udfører. Men vi er der stadig for nicheproducenterne på fødevareområdet, vi holder fast i rådgivningen, vi holder fast i at synliggøre og bevidstgøre bornholmerne om, at der er et lokalt marked og lokale fødevarer, og vi vil fortsat forsøge at binde det sammen med primærproduktionen og få lavet en fælles fortælling om, at alting handler om mad. Det holder vi bestemt fast i.