Og de kom fra Langeland, Skagen, Odense, Thyborøn for blot at nævne nogle steder, og utålmodige, som de var, chartrede nogle af dem Postbåden Peter, som sejlede af sted fra Tejn klokken 7 fredag morgen, pakket med cirka 45 fuglekiggere, men ak, det blev de cirka syv fuglekiggere, der ankom allerede om torsdagen, der fik set fuglen klokken 13.28. Da fandt Anton Herrig Liebermann den nemlig igen, så de af de fem tilrejsende, som lige da gik i hælene af ham, fik set fuglen – som derefter var pist væk, siger han her mandag formiddag.
– Den fløj om bag en busk, og siden har vi ikke set den, siger han.
I løbet af torsdag og torsdag nat var der blæst op til 19 sekundmeter, hvilket fik mange til at satse på at rejse over om fredagen i stedet, og fuglen, som gerne flyver om natten, ville da også næppe tage af sted i så skrap en blæst.
Den yngler egentlig i Nordamerika og Canada, hvorfra den trækker sydpå til Mexico, så den er altså virkelig kommet på afveje.