Fem års arbejde: Klar med fornyelse for millioner

Fem års arbejde: Klar med fornyelse for millioner
De kørestolsvenlige borde og blomsterkummerne, som har indbygget bænk har allerede fået god feedback, fortæller Mugen Adler. Foto: Mugen Adler
NYHED | ABONNENT | 17. NOV 2023 • 05:30
NYHED | ABONNENT
17. NOV 2023 • 05:30

De har ikke kyst, men de har skov i baghaven og øens største natur-oplevelsescenter. De sidste fem års områdefornyelse skal markere, at Aakirkeby vil være naturens by på Bornholm.

Der er noget, der ikke er, som det plejer i Aakirkeby, men det har sneget sig stille og roligt ind over de seneste fem år.

Derfor er det måske ikke alle der er helt klar over, hvad det egentlig er for nogle elementer, der skal fejres med bobler og slikposer lørdag formiddag, når hele områdefornyelsen skal indvies.

For fem år siden blev der nemlig sat penge af, og foreninger, borgere og kommune igangsatte sammen en proces, der skulle forny området, børste fortiden af og stille skarpt på fremtiden.

Og den proces har været god, fortæller Niels Lohmann, som er formand for borgerforeningen.

Selvom han ikke har været med i styregruppen helt fra start, har han som borger og senere som medlem af styregruppen oplevet, hvordan borgerne igennem hele processen er blevet inddraget og imødekommet gennem stormøder.

– Man har inviteret borgerne til at komme og give udtryk for det, de kunne tænke sig, og det har nogen benyttet sig af, så jeg synes, man har gjort, hvad man kunne for, at borgerne kunne få indflydelse, hvis de havde lyst til det, fortæller han.

Han er sikker på, at områdefornyelsen kommer til at betyde rigtig meget for Aakirkeby. Ikke kun for de borgere, der allerede bor der, men måske også for tilflyttere og for turisterne som forhåbentlig stopper op, når de kører igennem byen.

– Man kan mene, hvad man vil om det nye naturtorv, og om det er rigtigt at flytte den vilde natur ind på torvet, men det er anderledes i forhold til, hvad man ser på andre torve, forklarer han.

Det store hul ned til grundfjeldet i torvet, der blev lavet i starten af projektet, tilstår han dog, at han ikke var begejstret for - det samme var den melding, han fik fra mange af borgerne.

– Det var nok lige at gabe højt nok over en bolle der, og det havde mange borgere en negativ holdning til. Men efter det hul er lukket, og de nye blomsterkasser og borde-bænkesæt er kommet til, oplever jeg, at mange er glade for det nye udseende.

Intet er tilfældigt

Han bakkes op af projektleder Mugen Adler, som er begejstret over, hvor godt det er lykkedes at komme i mål med borgernes visioner for byen.

– Temaet om natur har været styrende for torvet, og hele det her med de store sten og vilde planter, som skaber en tankemæssig og synlig forbindelse til Klintebakken, forklarer hun.

– Når byen vil have satsning på natur, biodiversitet og bevægelse, så giver det rigtig god mening, at det starter oppe i byen.

Hun er bekendt med, at nogen måske savner den mere golde flade af brosten med flere kvadratmeter, der kan stilles ting op på, men hun mener, at hvis man har det store perspektiv med, så kan man se, at torvet peger ind i de ting, borgerne selv har efterspurgt.

– Vi minder folk om, at det er dem selv, der er kommet med ønskerne. Det har været en længerevarende inddragelsesproces, som nogen måske har glemt, at de har deltaget i, fordi det har været på vej længe, fortæller hun.

Når hun oplever, at nogle af borgerne siger, at de bedre kunne lide de hvide borde og bænkesæt, så er hun ikke sen til at svare tilbage, at borgerne selv har valgt de farver, der er repræsenteret i byen. Det samme med de insektvenlige stauder, der står i de store blomsterkummer med brede kanter, som man kan sætte sig på.

– Ingenting er tilfældigt, og jeg som projektleder har ikke besluttet noget som helst, uden at det har været kørt forbi borgerne og styregruppen. Så hvis nogen synes, kommunen har gjort noget dumt, så har vi altså ikke gjort det uden inddragelse. Nogle gange må man selvfølgelig skære igennem, hvis der er for mange ideer, eller der er økonomiske begrænsninger, men vi har haft borgerne med hele vejen, fortæller hun.

Bjarne Westerdahl har været en del af styregruppen, i sin fuktion som både en del af SYTE og af Naturbornholm. Foto: Sarah Thun Kristensen

Vil rykke fremad

En der også har været med hele vejen er Bjarne Westerdahl.

Han er medlem af byens erhvervsforening, og han har blandt andet også været med til at lave det famøse hul i torvet, som skulle illustrere hvor tæt på grundfjeldet, Aakirkeby rent faktisk lå.

– Men nu er det dækket til igen, og vi har plantet blomster som er almindelige for stedet her, fordi vi vil være øens grønne by. Vi grænser lige op til Almindingen med alle de aktiviteter, der er der. Så når vi skal være naturens by, er det for at understøtte alt det, vi allerede har her i byen.

Efter hans mening har områdefornyelsens største formål været at kigge fremad og underbygge alle de aktiviteter, der er i byen. Blandt andet to skoler, to børnehaver og et aktivt foreningsliv.

– Når vi har alle de her ting, så har vi aktivitet, og aktivitet er grundlaget for en virksomhed. Vi vil gerne, at når folk kommer fra Naturbornholm eller fra aktivitetsbanen, så skal det være naturligt, at folk trækker herop i byen efter en is eller en pølse, eller at de måske handler i Brugsen eller Netto, fordi man kan kombinere det med en tur på aktivitetspladsen.

Han mener ikke nødvendigvis, at områdefornyelsen skal kunne ses på bundlinjen for den enkelte virksomhed, men han har en forventning om, at det gør Aakirkeby til et mere attraktivt sted at bo, og dermed giver det også en større basis for grundomsætning for Spar.

– Vi vil ikke lukke byen ned, fordi mange butikker er lukket. Vi er ikke i afvikling, men det her er vores forsøg på at tilpasse os de nye tider. For vi får ikke isenkræmmeren igen, vi får ikke den lille slagter eller saddelmageren. Det er der ingen, der får. Der skal noget andet til, og det er aktivitet, forklarer han.

Derfor mener han, at det er den helt rigtige beslutning for byen at investere i en stor og en lille aktivitetsplads, hundeskove, stier til gåtur og borde- og bænkesæt, hvor man kan hvile benene og spise sin is eller sine erhvervelser fra bageren.

– På den måde prøver vi at tænke fremad og ikke bagud. Vi får ikke mere detailhandel, men måske kan vi få flere overnatningsmuligheder, gallerier eller steder at gå ud og spise, for vi er tæt på vandreture, mountainbike-ruter og på bare fire kilometer kan man sætte fødderne i vandkanten.

Han forklarer, at byen skal rykke fremad og gøre mere af det, de er gode til, fremfor at tænke, at de millioner, der er brugt på områdefornyelsen, skal tjenes ind igen.

– Vi bliver nødt til at bygge på det, vi allerede kan. Snart er der juleudstilling, og der er måske nogen der vil sige, at fordi der er nye ting på torvet, så kan vi ikke gøre, som vi plejer, men det er godt. Ting ændrer sig, vi tilpasser os, og vi behøver ikke altid gøre tingene på samme måde, forklarer han.

Han er særligt begejstret for de to aktivitetspladser ved Aakirkebyhallerne og på Smedetorvet. Det er tydeligt, at her er der investeret nogle penge, og han mener, at det er med til at sikre et grundlag for, at Aakirkeby er et sted, hvor man gerne vil bosætte sig.

Naturens by

Også hos borgerforeningen tror Niels Lohmann på, at investeringen i områdefornyelsen kommer til at betyde meget for Aakirkeby.

Han mener, at det var på tide, at byen fik skabt en anden identitet end 'Blomsterbyen Aakirkeby', som var et levn fra dengang, byen havde en stor blomsterfest.

Den fest har byen ikke mere, og derfor mener han også, at det har været naturligt at gå i den nye retning med Naturbornholm, outdoor og alle de muligheder, der er i det, og i stedet være naturens by.

– Vi kan vælge at se os omkring og ærgre os over, at vi ikke har noget kystlinje, som vi kan sælge til turister og have som vores brand. Eller vi kan vælge at sige - hvad kan vi så tilbyde, som kan være spændende?

– Her er det oplagt at kigge på naturen, for vi har gang i rigtig mange ting, som ligger under det, med Linjer i Landskabet, stisystemer, Almindingen og Naturbornholm. Her har man iværksat nogle ting, som i forvejen har bevæget sig i den retning, fortæller han.

Han er sikker på, at nogle af borgerne har en holdning til, om det var rigtigt at skifte de udenlandske farverige blomster ud med naturlige blomster, men han bakker op om, at det var den vej, man valgte at gå for at skabe en linje i tingene.

Og netop den røde tråd har været vigtig for projektleder, Mugen Adler, som også fremhæver hundeparken, som kunne have været placeret mange steder, men som er lavet sammen med skovrejsningen. Ligeledes er der lavet et stisystem, som forbinder det med skoven og byen, og i den anden retning fører stierne ud mod Sønderbyskov.

– Ingen af de her projekter er løsrevet fra de andre i temasætningen, og jeg synes virkelig, at vi har fået realiseret alle de samlede tanker, vi har haft i Aakirkeby. Helt fra borgerinddragelsen til de farver borgerne har valgt, og til hvad alle de forskellige elementer rummer.

Hun fortæller blandt andet, at der er blevet valgt rød som den gennemgående temafarve i byen, hvilket eksempelvis går igen på skiltning, et stort plakatskab på Smedetorvet og farven på den store aktivitetsplads.

– Vi forsøger hele tiden at skabe synergier og komme med sammenhængende projekter. For eksempel er det de samme planter på aktivitetspladsen, som de også har ovre ved Naturbornholm, så på den måde prøver vi med alle mulige forskellige røde tråde at binde det hele sammen.

Endelig åbner aktivitetspladsen som har både Bornholms længste legepladssvævebane, og er øens største kommunale legeplads. Foto: Jacob Lyster

Det største trækplaster

Det ubetinget dyreste delprojekt i områdefornyelsen har været den store aktivitetsplads, som går igen og igen, når både projektlederen, erhvervsforeningen og borgerforeningen fortæller om byen.

For Niels Lohmann er der ingen tvivl om, at den er det største trækplaster, Aakirkeby har haft i nyere tid - også selvom den slet ikke er åbnet endnu.

– Med aktivitetspladsen har jeg oplevet en interesse for byen, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg har altid boet i Aakirkeby, men jeg har aldrig oplevet, at folk havde så mange spørgsmål til, hvornår noget startede og åbnede. Det er folk fra byen, men også ude fra øen og sågar også fra... det lyder dumt, hvis man siger 'fra hele landet', men der er folk, der skriver, at de skal på efterårsferie herovre og lige vil høre, om der er åbent, fortæller han.

Han oplever, at den store investering både økonomisk og pladsmæssigt giver genlyd, og at der også allerede er flere aktører indenfor genoptræning, yoga og mindfulness, der har spurgt efter, hvornår man kan komme i gang med at bruge den nye plads.

Også Bjarne Westerdahl mener, at det viser, at byen vil prioritere både børn, unge, voksne og ældre, fordi der er aktiviteter for alle aldre på den nye plads. Mugen Adler påpeger, at det også peger ind i Destination Bornholms turismeudviklingsplan frem mod 2030, hvor man vil sprede turismen til flere byer og udvikle aktiviteter, der kan trække turister til andre byer end de klassiske kystbyer i sommeren såvel som i skuldersæsonen.

Områdefornyelsen i Aakirkeby har kostet omkring syv millioner, og alt det nye indvies samlet med bobler, slikposer, æbleskiver og gløgg lørdag den 18. november, hvor borgmesteren klipper en snor og aktivitetspladsen får et navn, som borgerne naturligvis har stemt om.

Foto: Jacob Lyster