Der er optaget otte studerende på uddannelsen datamatiker, seks på uddannelsen serviceøkonom og tre på uddannelsen innovation og entrepreneurship.
– Vi er fint tilfredse. Antallet af studerende er på niveau med året før rekordoptaget i 2020, der hang sammen med coronavirus, så det passer med vores forventninger, siger udviklingschef Marie Anker fra Copenhagen Business Academy på Bornholm i pressemeddelelsen.
Alle tre uddannelser har stadig ledige pladser.
– Det er tre videregående uddannelser, der kombinerer teori og praksis og i høj grad kan bruges på Bornholm. Så det er en god mulighed for bornholmere, der vil uddanne sig lokalt og på relativt kort tid få adgang til attraktive jobs i det private erhvervsliv, siger Marie Anker.