En vedvarende kamp om kvoter og kunder: Kvoterne betyder alt

Når talen falder på rejer, bliver Daniel Barslund næsten som Bubba i Forrest Gump. Han kender rejemarkedet indgående og beskriver det langsomt og pædagogisk, så udebanepublikummet kan følge med.

– Rejer er meget traditionelt. Der er rå etkilos, som primært bruges til sushi i Japan, og så de kogte i mellemstørrelse, de går til Kina og Rusland – bortset fra at der er embargo i Rusland, så dem kan vi ikke handle med lige nu – og så er der nogen, der går til håndpilning i Marokko og kommer tilbage, og så er der de små, som går til pillefabrikker. De bliver kogt i land og ryger tilbage som håndpillede rejer i spande, det er typisk dem, du kan købe i supermarkederne.

End of story.

Det årlige kvote-drama: Vi sidder ude på gangen

Hvad udviklingspotentialet angår, ligger rationalet også klar. Befolkningstilvæksten får per automatik det globale fødevarebehov til at vokse. Markedet for rejer vokser, uden at Ocean Prawns behøver at løfte en finger.

Men der er også nye territorier at erobre.

– Der er et meget større marked. I Kina er vi kun i en lille del af markedet, og de spiser meget seafood derude, siger Daniel Barslund.

Til gengæld er der kamp om markedsandelene og ikke mindst om de attraktive kvoter. Ocean Prawns opererer i joint ventures med blandt andet canadiske Clearwater Seafoods for at fastholde de canadiske kvoter, mens der hvert år er heftig aktivitet på EU-kontoret i Bruxelles, hvor fiskerikommissionen arbejder på at fordele EUs eftertragtede kvoter i Nordatlanten.

– Kvoterne betyder alt. Du kan have alle de både, du vil, men det nytter jo ikke, hvis du ikke kan fiske, argumenterer Barslund.

Ocean Prawns sætter derfor alle sejl til, når EUs fiskerikommission fordeler kvoterne Bruxelles.

– Vi sidder ude på gangen, når de forhandler, så vi kan give vores repræsentant en hurtig reaktion og for at vise, at det er vigtigt for os, siger Daniel Barslund.

Voksende krav til bæredygtighed

Kvote-dramaet afvikles normalt over tre dage i november. Kontakten til kunderne plejes hele året. Her føler Barslund sig til gengæld på sikker grund.

– Vi ligger rigtig godt. Vores store konkurrenter er Royal Greenland og Polar Seafoods, men de har mange andre fiskearter, vi har kun rejer og hellefisk. Rejebranchen er som sagt meget traditionel, hvis du ser over de sidste ti år, har vi måske fået ti nye kunder. Det er i den størrelsesorden. Så det er loyale kunder, som vi har handlet med i meget lang tid.

– Vi har stort fokus på at servicere vores kunder, både i opgangs- og nedgangstider. Vi kan godt finde på at levere de store rejer til Japan, selv om prisen er lidt lavere, for hele tiden at holde det i gang. Så er det os de handler hos, når det bliver opgangstider igen.

Der er også politiske kampe, der skal kæmpes, når man fisker efter rejer i 2021. Miljøbevægelsen har stort fokus på alt omkring fiskeri, siger Daniel Barslund.

– Vi trækker trawl hen over havbunden, og det er der større fokus på i dag. Men vi gør det så skånsomt som muligt, og vi fisker på en meget lille del af havbunden. Alt fiskeri i dag er bæredygtigt. Når du bygger en ny trawler, så gør du det også på en måde, så den bruger mindre fuel, forurener mindre. Hvis du fanger fiskegear derude, skal du tage det med i land, du skal tage alt dit affald med i land, og det skal destrueres og brændes. Du kan ikke sælge noget til en detailkæde, hvis det ikke er MSC-certificeret, fastslår Daniel Barslund.

Spørgsmålet om de grønlandske kvoter

Udover stadig strengere miljøkrav berøres rejekoncernen også af politiske strømninger rundt omkring i verden. Et aktuelt eksempel er Ocean Prawns aktiviteter i grønlandsk farvand. Her arbejder den grønlandske regering i disse år på at trække fiskerettighederne tilbage til de grønlandske fiskere. Det er de kvoter, Ocean Prawns har fisket på i 45 år.

Ifølge Daniel Barslund kan tilbagetrækningen af kvoter få katastrofale følger, ikke alene for Ocean Prawns forretning, men også for Grønland selv.

– Grønland er ved at opgradere sin egen flåde, og på sigt kan de godt fiske alt det her selv. Men de har betalt med fiskerettigheder for at få toldfrihed ind til EU, som er deres største marked. Så de blæser og har mel i munden, siger Daniel Barslund.

Hvis det lykkes for Grønland at trække alle fiskerettigheder tilbage til de grønlandske fiskere, kan det betyde, at Ocean Tiger mister sit levegrundlag. Derfor kæmper Ocean Prawns A/S en politisk kamp for at bevare adgangen til de grønlandske kvoter.

Daniel Barslund mener ikke, at der er tale om rendyrket kommerciel udnyttelse af de grønlandske kvoter, når Ocean Prawns fisker omkring Grønland.

– Vi bruger Grønland rigtig meget. Vi har grønlandske fiskere ombord, vi lander alle vores rejer i Grønland, der er ni familier, der er afhængige af os, der lægger skattekroner i kassen, vi losser deroppe, vi bruger deres fragtaftale til Danmark, vi køber proviant og reservedele. Så vi nasser ikke bare på de der fiskerettigheder, vi giver rent faktisk noget tilbage til Grønland, siger Daniel Barslund.

Grønland har netop forlænget den eksisterende aftale med EU i fire år, med mulighed for to års forlængelse.

Hvad sker der, hvis Grønland på sigt opsiger aftalen?

– Vi har hele EU-kvoten sammen med Frankrig, så det berører ikke vores canadiske forretning. Men Ocean Tiger er Kristians private virksomhed, så det kan risikere at blive afslutningen på det længste kapitel i rederiets historie, som er rejefiskeriet ved Grønland. Det var jo her, hvor det hele startede i 1976.