En stor del af checken er allerede blevet brugt

En stor del af checken er allerede blevet brugt
Formand Martin Jensen fra Red Barnet Bornholm og Trygfondens repræsentant på Bornholm, Karen Bladt, foran Red Barnets genbrugsbutik på Lille Torv i Rønne. Eget foto
BØRN | RØNNE | 12. JUL 2021 • 07:50
Henrik Nielsen
Journalist
BØRN | RØNNE
12. JUL 2021 • 07:50

I december modtog Red Barnet Bornholm en donation på 92.000 kroner til sin sommer- og efterårslejr fra Trygfonden. På grund af coronarestriktioner har det ikke været muligt at gennemføre overrækkelsen endnu, men i sidste uge satte formand Martin Jensen fra Red Barnet Bornholm og Trygfondens repræsentant på Bornholm, Karen Bladt, hinanden stævne i Red Barnets genbrugsbutik på Lille Torv i Rønne.

En stor del af checken er allerede blevet brugt i forbindelse med Red Barnet Bornholms sommerlejr sidst i juli, fortæller Martin Jensen i en pressemeddelelse.

Han gør samtidig opmærksom på, at Trygfonden har frist for indsendelse af ansøgninger den 1. september. Det kan foreninger i Bornholms Børnealliance have glæde af at vide, mener han. Sidste år donerede Trygfonden i Region Hovedstaden cirka 22,6 millioner kroner.