– Der var jo lige så pænt her, nej her er pænere herovre, og vejret er bedre.
Efter fem år i Aakirkeby flyttede han til Klemensker, hvor han kunne få et lejemål, og nu har han efterhånden boet i byen i omkring seks år.
Motorcykel-ulykke
Benny Andersen har været førtidspensionist, siden han var 27 år og kørte galt med motorcyklen. Han havde for meget fart på, og bilisten foran ham drejede – uden at blinke af.
Benny fik ødelagt flere nerver på halsen. Det gik voldsomt ud over musklen på den højre skulder.
– Det gjorde ondt, ikke da det skete, men bagefter, husker Benny. Det tog ham flere år at få genoptrænet sin skulder og arm.
Benny blev i sin tid uddannet maskinarbejder ved jernbanen i Rungsted. Ulykken med motorcyklen satte en stopper for hans arbejdsliv.
– Jeg har jo kun stået ved de gamle maskiner. Nu er det CNC-styrede maskiner, dem har jeg aldrig rørt. Så allerede da jeg var uddannet, var det overstået, konstaterer Benny.
I dag er det en hobby at rode med gamle motorer og sætte dem i stand.
Fred og ro