Søndag er det 5. april og dermed 80 år siden, at de sovjetiske tropper forlod Bornholm efter 11 måneders "ophold". De var her som befriere og var med til at sikre et "normalt og fredeligt liv for den lokale befolkning", som Barbin skriver.
Lad os være ærlige: Bornholm har aldrig stået stejlt på, at der var tale om 11 måneder i helvede. Der har i perioder været udbredt utryghed og frygt, og der er fundet uhyrligheder som vold og seksuelle overgreb sted. Men hverdagen var relativt rolig, og de sovjetiske troppers tilstedeværelse står trods alt i kontrast til Hitlers fem år lange diktatoriske besættelse.
Men det er ærgerligt, at der ikke er plads til forsoning i dag. At Rusland med sin insisteren på at være et fjendebillede står så stejlt på sine principper og ikke bare viser den mindste medfølelse – end ikke når man får muligheden serveret lige for snuden af én.
Det var så nemt at sige "selvfølgelig er det tragisk, når en krig medfører død og ødelæggelse" eller noget andet, der rakte hånden en lille smule frem.