– Det er længe siden, jeg har set noget så flot - drengene kørte bare virkelig godt. De ofrede sig for hinanden, de kørte dagens taktik til et stort 12-tal, og at Mathias Larsen kunne slå Joshua Gudnitz fra Coloquick, der er en særdeles hurtig herre, fortæller bare om en mand med selvtillid, bemærkede sportsdirektør Christian Juul Andreasen efter løbet i Vejen.
Lørdag skal BHS-PL Beton Bornholm-holdet i sadlerne igen. Denne gang gælder det et noget hårdere løb, NXT Classic i Holland, hvor fem World Tour-hold og flere stærke Pro Tour-teams stiller til start.