Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.

Vi har det sted i Europa, hvor mest ammunition er blevet dumpet, lige ud for vores kyster. 65.000 ton potentielt tikkende bomber ligger på havets bund og udgør enorme risici. For miljøet. For dyrelivet. For os.

Vi skrev om det lørdag. Forskere konstaterer nøgternt, at den største dumpning af kemiske våben er sket ud for Bornholm, og vi kan ikke længere ignorere det.

Dét er nemlig sket alt for længe. I årtier har problemet været kendt for bornholmske fiskere, der har fået sennepsgas i nettet, set fangster gå tabt og mærket konsekvenserne på egen krop. Sideløbende har myndigheder og skiftende regeringer i praksis valgt at lade problemet – bomberne – ligge.

Det valg bliver sværere og sværere at forsvare, særligt i den højspændte geopolitiske situation, vi står i nu.

Derfor haster det med prioriteringer, og den igangværende kortlægning er kun første skridt i processen.

Det er ikke rimeligt, at Bornholm endnu en gang bliver stedet, hvor man parkerer et problem og håber, at det går væk. For det gør det jo ikke.

Tværtimod bliver det mere presserende – ligesom det politiske mod, der er brug for nu.

Problemet er lokalt centreret i Østersøen og særligt ud for Bornholm, men ansvaret er internationalt. Det kan ingen vel være uenig i, eftersom den fatale dumpning af våben er sket i forbindelse med 2. verdenskrig.

En ny regering må sammen med EU og de øvrige østersølande tage et langt større ansvar og lægge en konkret plan: Hvor skal der ryddes op først? Hvordan finansieres det? Og hvordan sikrer vi, at der ikke kun bliver tale om "en brøkdel", som forskeren udlægger det i lørdagsavisen.

Krigen sluttede i 1945. Giften ligger der endnu. Det er slut med at lade stå til.