Derfor haster det med prioriteringer, og den igangværende kortlægning er kun første skridt i processen.
Det er ikke rimeligt, at Bornholm endnu en gang bliver stedet, hvor man parkerer et problem og håber, at det går væk. For det gør det jo ikke.
Tværtimod bliver det mere presserende – ligesom det politiske mod, der er brug for nu.
Problemet er lokalt centreret i Østersøen og særligt ud for Bornholm, men ansvaret er internationalt. Det kan ingen vel være uenig i, eftersom den fatale dumpning af våben er sket i forbindelse med 2. verdenskrig.
En ny regering må sammen med EU og de øvrige østersølande tage et langt større ansvar og lægge en konkret plan: Hvor skal der ryddes op først? Hvordan finansieres det? Og hvordan sikrer vi, at der ikke kun bliver tale om "en brøkdel", som forskeren udlægger det i lørdagsavisen.