Lise er frivillig i genbrugsbutikken: 'Her kommer jeg ud og får snakket med andre mennesker'

Der står både klapvogne, kasser med legetøj og stativer med tøj uden for Klemensker Idrætsforenings (KIF) genbrugsbutik torsdag formiddag.

– Jeg slæber lige så meget ud, som jeg kan, for så er det et blikfang, og så ved folk, at vi har åbent, forklarer Lise Hansen.

Hun er 69 år lidt endnu, pensionist og har i mere end 10 år været frivillig i genbrugsbutikken.

Hun er én af de i alt 19 frivillige, der kører KIF's genbrugsbutik.

De sørger for, at de brugte ting, som folk indleverer, bliver vasket og er i ordentlig stand. De prissætter dem og stiller dem op. De henter også genbrugsvarer ude hos folk, hvis de ikke selv kan køre ind med dem.

Et stort arbejde til gavn for KIF's pengekasse.

Lise Hansen gætter på, at hun bruger 25 timer om ugen på genbrugsbutikken. Hun laver vagtplaner, vasker og rengører varer, lægger billeder af varer op på butikkens facebookside og står også selv ved kassen.

Hun har været med, siden butikken åbnede for mere end 10 år siden, og hun har tænkt sig at fortsætte længe endnu. Så længe helbredet kan holde til det. For her får hun et fællesskab og nogle faste arbejdsopgaver, selv om hun ikke længere er på arbejdsmarkedet.

– Jeg kan godt lide arbejdet med at ordne og rydde op i butikken. Og så kommer jeg ud og får snakket med andre mennesker. Det tror jeg, jeg ville mangle ellers. Vi er jo kun to derhjemme, min mand og jeg, fortæller hun.

Et stort stykke arbejde

Lise Hansen fortæller, at genbrugsbutikken er blevet meget populær med årene.

I starten havde de kun åbent om eftermiddagen, men i dag er butikken åben alle hverdage mellem klokken 10 og 17, og om lørdagen fra 10 til 13.

Kunderne kommer ifølge Lise Hansen fra hele øen, og i ferierne kommer der under normale omstændigheder en del tyske turister.

– Genbrug er blevet et hit igen. Folk skifter meget mere ud i deres møbler i dag, end man gjorde førhen, så vi får mange varer ind, og vi sælger også meget. Vi har en del faste kunder, der både er lokale og fra andre byer. De kommer faktisk fra hele øen, fortæller Lise Hansen.

Hun tror, at mange af deres kunder kommer igen og igen, fordi der er ofte er nye varer, og fordi butikken bliver holdt pænt.

– Folk roser os i hvert fald for, at her er pænt og rent og ikke for dyrt. Det er vi taknemlige for, men vi ved også, at vi laver et stort stykke arbejde for, at det er sådan, siger hun.

Foto: Jacob Jepsen

Hungrer efter at handle

Butikken genåbnede 1. marts efter flere måneders coronanedlukning.

Lise Hansen og de andre frivillige havde brugt nedlukningen til at få ryddet grundigt op i butikken, så den stod klar til,

at kunderne måtte komme igen. Og det gjorde de.

– Vi kunne mærke, at folk hungrede efter at komme til at handle, så vi åbnede fuldt op med det samme. Der kom mange af de samme faste kunder som før. De havde savnet at handle her, siger Lise Hansen.

De frivillige bærer enten mundbind eller visir i butikken, og der står håndsprit ved indgangen.

Enkelte har meldt ud, at de ikke vil tage vagter under corona, men ellers kører butikken på fuld skrue.

Lise Hansen er ikke så bekymret, men fortæller, at de tager deres forholdsregler i forhold til smitterisiko, når de får nye varer ind fra folks private hjem.

– Vi har været lidt forsigtige med de varer, der er kommet ind. Vi lader det stå i nogle dage, før vi pakker det ud, så vi er sikre på, at der ikke virus på det, fortæller hun.

Foto: Jacob Jepsen

Vi skal holde sammen

Selv bor Lise Hansen fem kilometer uden for Klemensker by i et nedlagt landbrug, som hun og hendes mand købte i 1973.

Deres to døtre har gået på Klemensker Skole, som til mange klemenskerborgeres ærgrelse blev lukket i 2011.

Hun har fulgt byens udvikling igennem de seneste 48 år, og hun er ikke i tvivl om, hvad der især har betydning for byens fortsatte overlevelse og udvikling.

– Vi er heldige, at vi har brugsen. Den skal vi bevare, så vi har et sted at handle her i byen, og så byen er mere attraktiv for tilflyttere. Og så har vi idrætsforeningen med fitness og gymnastik, hvor man mødes, og de forskellige arrangementer og banko, når vi må det igen. Klyngesamarbejdet laver også meget, som gør, at man kan holde lidt mere sammen. Og så er vi jo rigtig glade for, at kroen er blevet købt og åbner igen. Det er det bedste, der er sket for byen længe, siger hun.