Ekspert: Sådan kan Nato bruge Bornholm

Tidligere leder af Sveriges forsvarsakademi mener, at Bornholms placering gør den oplagt til at forhindre skibe i at komme ind i Østersøen.

Øer i Østersøen kan få stor operationel betydning for Nato i tilfælde af en konflikt i regionen. Hvis øerne falder i russiske hænder, vil de til gengæld udgøre reelle problemer for alliancens mulighed for at forsvare det baltiske område. Det vurderer en tidligere leder af det svenske forsvarsakademi i et indlæg på det kongelige svenske akademi for krigsvidenskabs hjemmeside. Han mener, at Bornholm er særligt egnet til en ting.

Generalmajor Karlis Neretnieks kigger i indlægget nærmere på, hvilken betydning Åland, Saaremaa-Hiiumaa, Gotland og Bornholm kan have, og hvis øerne bliver brugt på den rigtige måde, kan de bidrage til at øge Natos kapacitet for krigsførelse, mener han.

Ifølge den svenske generalmajor bør Bornholms militære potentiale udnyttes mest muligt, også med enheder til forsvar af øen, da det ikke må være attraktivt for Rusland at forsøge at besætte øen lige før eller i forbindelse med et krigsudbrud i regionen.

Set med Natos øjne

Med sin placering i den sydlige del af Østersøen vil Bornholm ifølge den svenske ekspert være ideel til placering af våbensystemer til langtrækkende bekæmpelse af mål på havet. Formålet skal især være at forhindre, at skibe på vej gennem danske farvande og Øresund kommer ind i Østersøen.

"Afstanden til det svenske fastland er omkring 40 kilometer, og til den polske kyst er den omkring 100 kilometer. I dag ret korte afstande for sømålsmissiler", skriver Karlis Neretnieks.

Afstandene bør heller ikke være et større problem i forhold til sensorer, der registrerer, hvor eventuelle mål på havet befinder sig, mener han.

Ved russisk besættelse

Skal man tro Karlis Neretnieks er det ikke kun Nato, der kan finde Bornholm interessant. Det kan Rusland også, selvom øens begrænsede størrelse kan udgøre et problem, da der er begrænset muligheder for at skjule omfangsrigt materiel til missilaffyring.

"Men den totale hensynsløshed, der kendetegner russisk krigsførelse, vil sandsynligvis betyde, at civil infrastruktur som skoler, hospitaler etc. vil blive brugt som "skjolde" for militære aktiviteter og gruppering af forskellige våbensystemer", skriver Karlis Neretnieks.

Det kan betyde, at Nato tøver med at bekæmpe selv identificerede mål på Bornholm i tilfælde af en russisk besættelse, vurderer han.

For alle øerne i Østersøen gælder det ifølge Karlis Neretnieks, at de kan give Nato fordele – eller problemer i tilfælde af en russisk besættelse. Derfor lyder hans konklusion, at øerne ikke kun er steder, der skal forsvares for at forhindre Rusland i at kunne udnytte dem. De er også et aktiv til at beskytte andre dele af regionen, og han mener, at de kan og bør bruges som platforme for forskellige slags operationer såsom støtte til Natos forsvar af Baltikum.