Debat om bopælspligt: 'Man risikerer at gå fra by til sommerhuskvarter'

BYUDVIKLING

Næsten alle borgerforeninger var repræsenteret ved torsdagens generalforsamling i BBS – Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, en sammenslutning af alle borgerforeninger på Bornholm. Der blev orienteret om årets forløb, diverse aflysninger og opstået samarbejder undervejs. Formandens og bestyrelsens beretning var punkt to på dagsordenen, og midtvejs i formand Jørgen Hammers årlige beretning stod elefanten midt i rummet.

Bopælspligt. Ingen bopælspligt. Bopælspligt. Ingen bopælspligt. Jørgen Hammer var af den klare holdning, at bopælspligten skulle tages til debat snarligt. Og det blev den i den grad også ved torsdagens generalforsamling.

Aarsdale imod bopælspligt, Listed for bopælspligt og Vestermarie er efterhånden ved at være for bopælspligt – udviklingen taget i betragning. Og sådan fortsatte scenariet, hvor de fleste borgerforeninger meldte sig på banen med enten klapsalver eller uenige grimasser.

Vagt i gevær

Flere og flere helårsboliger i de mindre byer sælges til købere, der ikke bosætter sig fast på øen. De bruger husene som fritidshus. Flere af lokalsamfundene skrumper lige så stille ind og nogle endda meget hurtigt. I Vang har man siden 2016 set et fald i befolkningen på 31 procent. Men der står ingen huse til salg. De bliver solgt hurtigt, men ingen flytter ind – i hvert faldt ikke med folkeregisteradresse.

Med udgangspunkt i flere tal og beretninger fortalte Jørgen Hammer, at en løsning kan være at indføre bopælspligten igen. Men det skal være op til hvert enkelt by, om de gerne vil have bopælspligt.

– Det er min pligt som formand for BBS at råbe vagt i gevær, hvis jeg ser et problem i vores samfund. Jeg skal sige, hvad jeg mener, men jeg skal ikke gøre, hvad jeg mener. Det bestemmer generalforsamlingen. Lige såvel som bopælspligten kunne fjernes lokalt i 2013, lige såvel kan det også indføres igen, sagde Jørgen Hammer til dem, der var utilfredse med, at indførelsen af bopælspligten var til debat igen.

Store og små uenigheder

– Det føles mere voldsomt i et lille samfund som vores, når bare få huse sælges uden bopælspligt, siger Karen Nørregaard, der er formand for Listed Borgerforening.

– I Klemensker er vi glade for bopælspligten. Vi vil ikke afskaffe den. Husene går som varmt brød i byen, siger Mary Christine Holst, næstformand for Klemensker Land- og byforening.

I Snogebæk er de glade for, at der ikke er bopælspligt, og i Aarsdale har selve debatten om bopælspligt eller ej splittet lokalsamfundet ad, ifølge borgerforeningerne.

Det fortæller historien om, hvor meget der er på spil, når bopælspligten bliver bragt til debat. Derfor er det ifølge Jørgen Hammer vigtigt, at debatten foregår på ordentlig vis.

– Vi må ikke grave grøfter imellem hinanden. Hverken lokalsamfund imellem eller tilflyttere og fastboende. Kommunen er den helt centrale medspiller, og de må være opmærksomme på, at situationen i byerne ikke er statisk, men meget dynamisk lige nu. De skal være helt opmærksomme på den her nye situation, hvor der er tegn på vækst. Vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer situationen, men alle skal respekteres, siger Jørgen Hammer.

Oversigt over udvalgte byer uden bopælspligt og deres befolkningsudvikling. Fælles for næsten alle byer uden bopælspligt på Borhnholm er, at der er tilbagegang i befolkningstallet. Grafik: Niels Vesterlund Mathiesen


Et spørgsmål om strategi

Nøglen til diskussionen om bopælspligt eller ej skal findes i, at BBS uddeler midler fra Lokalsamfundspuljen. Kort sagt, så fordeles nogle procenter af Lokalsamfundspuljen efter indbyggertal. Andre midler fordeles ligeligt til alle 28 medlemsforeninger, og nogle er delt ud i oplandet til byerne.

Hvis for mange ejendomme går fra helårsboliger til fritidsboliger i byerne, ja, så falder indbyggertallet, og i sidste ende så berører det fordelingen af kroner og ører til byen.

– Vi kan stå i en situation, hvor sidste helårsbolig bliver solgt som fritidshus og en by er blevet til et sommerhuskvarter. Skal de have del i denne pulje? Vi ender med at stå i byer, der var levende, til at være en slags kulissebyer, siger Jørgen Hammer.

Lokalsamfundspuljen bliver brugt af byerne på lokale arrangementer, projekter og vedligeholdelse af by og miljø. Det kan være alt fra sankthans til strandrensning. Aktiviteter hvor det tit er de fastboende i byerne, der er primus motor på. Men derfor er der stadig mange ressourcer hos tilflytterne på deltid, som det blev gjort klart til generalforsamlingen.

Det må ikke blive en kritik af køberne af huse uden bopælspligt.

– De køber jo huse i god tro, og der er utallige eksempler på, at de yder en rigtig god indsats i lokalsamfundet. Men strategisk er det ikke en løsning, at flere byer overgår til sommerhuskvarterer, fordi vi ikke gør noget i tide, siger Jørgen Hammer.