Det er en god idé, at Danmark nu løsner på de enormt stramme regler, der hidtil har været omfattet af økologisk honningproduktion herhjemme.
Det mener Ole Hertz, der med sine bistader på Christiansø er en af den håndfuld danske biavlere, der kan få statskontrolleret honning ud af sine bier.
Det siger han på en telefonforbindelse fra Peter – på vej til netop Christiansø for at tjekke, hvordan det står til hos bierne på Ertholmene sådan en dag i starten af marts.
– Der er tale om EU-regler, men det er meget forskelligt, hvordan de forskellige lande tolker de regler, fortæller Ole Hertz.
– I Danmark skal der være mindst tre kilometer fra et bistade til en sprøjtet mark. Det betyder, at vi ikke engang kan stille vores bistader op ved Hammerfyret, for der er kun to og en halv kilometer til den nærmeste mark – og den dispensation har vi ikke kunnet få. Til gengæld siger man i Tyskland, at hvis bare bistaderne findes på en økologisk gård, så er honningen også økologisk.
Fjollet, mener Ole Hertz. Især fordi det oftest er pesticideresterne fra biavlernes egen sprøjtning mod mider, der finder vej til honningen, fortæller han.
En torn i øjet
Det har hidtil været stort set umuligt for danske biavlere at producere økologisk honning, og det har længe været en torn i øjet på Danmarks Biavlerforening.
Andre EU-landes mere lempelige regler har betydet, at udenlandsk økologisk honning er strømmet ind i Danmark, hvor det sagtens kan forsynes med det røde, danske øko-mærke.
Den 1. marts er nye regler trådt i kraft, men de er stadig strammere end det forslag, som Danmarks Biavlerforening har fremlagt i samarbejde med Landbrug & Fødevares Økologisektion.
Men det åbner dog for nye muligheder, mener Knud Graaskov, der er formand for Danmarks Biavlerforening.
– Forslaget er et skridt i den rigtige retning, men vi havde håbet på et større skridt. Vi er i gang med en meget langvarig og vigtig proces, hvor vi både udfordrer de danske bestemmelser og EU-forordningen. Samtidig skal det selvfølgelig ske i respekt for de grundlæggende økologiske principper, siger Knud Graaskov ifølge en pressemeddelelse, som biavlerforeningen sendte ud i denne uge.
– Vi vil nu se, om de nye regler får en reel effekt. Samtidig vil vi følge tæt, om de kan administreres på fornuftig måde, og uden for meget besvær for biavlerne. Vi er blevet stillet i udsigt, at reglerne evalueres i løbet af efteråret 2017, og vi vil gøre vores til at få reglerne landet på en god måde, siger Knud Graaskov.
Vigtige ændringer i reglerne
Tre ændringer i reglerne er vigtige for Danmarks Biavlerforening:
1. Økologiske biavl har hidtil skullet drives i træbistader. Dette giver både en uhensigtsmæssig risiko for spredning af sygdomme hos bierne, ligesom det giver mange tunge løft for biavleren. Fremover skal bistadet bestå af minimum 50 procent naturmaterialer (opgjort ved vægt).
2. Det er ikke længere en hindring at drive økologisk biavl, hvis der i nærheden af bigården findes konventionelle arealer, der ikke giver pollen og nektar til bierne (f.eks. en konventionel kornmark). I de nye regler fokuseres i stedet på, om der er økologiske nektar- og pollenkilder i nærheden af bigården.
3. Med de nye regler øges arealet, hvor det er muligt at drive økologisk biavl fra cirka 8.000 hektar til cirka 200.000 hektar. Ifølge oplysninger fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen omfatter dette naturarealer og 300 økologiske landbrugsbedrifter.
Det oplyser foreningen.
Men selv om de nye regler er trådt i kraft 1. marts, vil der gå et stykke tid, før produktionen af dansk økologisk honning stiger, da der for alle nye økologer eksisterer en omlægningstid på et år, hvor honningen ikke må sælges som økologisk, fortæller foreningen.
Maks 30 kilo om året
Tilbage til den gode idé – og til Christiansø. Her bliver man ikke millionær af at producere øko-honning, for vegetationen byder på udfordringer.
– Faktisk minder den honning, jeg laver her, om den jeg lavede i Grønland for nogle år siden, fortæller Ole Hertz, som dermed også tilkendegiver, at der er forskel på hans Christiansø- og bornholmerhonning.
– Først og fremmest på grund af vegetationen, siger han.
Og Christiansøs fauna betyder altså, at det er meget forskelligt, hvad der kommer ud af Ole Hertz’ bistader.
– I de bedste år har jeg lavet 30 kilo honning på Christiansø. Men de fleste år laver jeg kun et par kilo, og nogle gange slet ingenting, fortæller Ole Hertz.
For vegetationen har det med at tørre ud, og det giver altså nogle af Danmarks relativt få økologiske bier særdeles hårde vilkår.
Nye kolleger er på vej til dem, bierne. Mere danskproduceret økologisk honning er på vej til butikkerne.
– Men det vil stadig være svært for os at konkurrere med de udenlandske producenter. Også med de nye regler, fastslår Ole Hertz.
Fra 5 til 300 producenter
Området i Danmark, hvor der i fremtiden kan produceres økologisk honning, vokser sig 20 gange større, når reglerne nu lempes.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har tidligere fortalt, at de nye regler kan betyde, at Danmark går fra fem til 300 producenter af økologisk honning.