De nødvendige arbejder består af renovering/udskiftning af eksisterende ventilationsanlæg samt renovering af badeværelser i lejligheder. Der skal blandt andet etableres gulvvarme og udføres nye afløb.
Store prisstigninger på materialer medvirker til, at det bliver et dyrere projekt end ventet.
Socialdemokraterne og Venstre aflyste ved budgetforliget planerne om bygning af Plejecenter Bykær i Hasle, og når det nye flertal nu vil putte flere penge i en renovering af Toftegården, ændres der næppe på dette:
– Hvis det betyder, at man helt dropper Bykær, vil det være fint, at man vender blikket op mod den grund, man har skabt ved omfartsvejen ved at fjerne den tidligere rockerborg og skove nogle træer. Det område kunne vi godt tænke os blev brugt til boligbyggeri, siger Kaj Erik Mortensen.