Kursisterne lærer blandt andet, hvordan man kan redde en fastklemt person ud af en bil.
Træner scenarier
Jesper Ranch Nielsen, der er kursusleder, har selv taget nogle kursister med ned i Ådalen for at lære dem at køre firehjulstrukket bil i vanskeligt terræn. At det kan være en vanskelig øvelse bliver tydeligt, da en af kursisterne kommer lidt udenfor hjulsporet op ad en skrænt og kører fast. Heldigvis er hjælpen tæt på, og Beredskabsstyrelsen kommer til undsætning.
– Vi er til stede mange steder i verden i forskellige sammenhænge, og derfor har vi brug for at træne vores folk til at kunne agere i en kontekst, hvor sikkerheden er anderledes, end vi er vant til i Danmark. Vi træner en masse scenarier, hvor deltagerne skal igennem forskellige situationer. Vi fortæller om og underviser i, hvordan man skal opføre sig i forskellige sammenhænge, siger Jesper Ranch Nielsen.
Det handler blandt ud over at kunne køre firehjulstrækker i terræn blandt andet om udvidet førstehjælp og brandbekæmpelse. Sidstnævnte er også på programmet fredag eftermiddag på brandøvelsespladsen ved Lille Almegård.