Alle er i familie med hinanden – især på Bornholm

SLÆGTSFORSKNING

Min farmor Esther Elise West og farfar Alfred Rønne mødte hinanden i 1931. Det er sikkert og vist, men hvor de mødte hinanden, og hvad der præcis skete, er gået i glemmebogen. De blandede i hvert fald gener, og min far Knud Arne Jørgensen kom til verden den 6. februar 1932. Jeg tror aldrig, at min farmor og farfar mødte hinanden igen, og min far voksede op hos sin moster og onkel, fra han var cirka fire år gammel. Min farmor giftede sig med en anden mand, og de fik sønnen Mogens sammen, som blev halvbror til min far.

Vi har alle sammen vidst, hvordan familieforholdet hang sammen i mange år, men jeg blev alligevel overrasket, da jeg så en opdatering af mine dna-match på den internetbaserede slægtsforskningsplatform My Heritage. Her kunne jeg nemlig se et dna-match mellem min fars halvbror Mogens og min fars slægtninge i Rønne-familien. Det var lidt spøjst, eftersom min far og Mogens ikke deler samme far, hvordan kunne Mogens så have et dna-match på sin halvbrors fars familie?

Min fars far, Alfred Rønne som ung.

Jeg kontaktede Ilan Melchior, som er country manager i Danmark for My Heritage. Han sagde: "Matchet betyder, at de formentligt deler 3 x tipoldeforældre, så ja, mange generationer ude er der rimelig chance for, at din farfar og farmor er beslægtede."

Min farmor og farfar har nok ikke haft den fjerneste idé om, at de var beslægtede, da de mødtes, og eftersom de begge er født og opvokset på Bornholm og har familie generationer tilbage, så er det nok ikke så mærkeligt endda:

"I mindre områder med samfund, hvor mange familier har boet i samme område i rigtig mange generationer, er der større sandsynlighed for, at personer fra området har dna-matches med hinanden, end i områder, hvor til- og fraflytning er mere hyppigt. Bornholm et rigtigt fint eksempel på et sådan område," siger Ilan Melchior.

Min farmor Esther giftede sig senere med Skat West, som var cykelhandler i Nexø.

Et andet sjovt match deler jeg med min barndomsvenindes mand Jan. Det vil sige, at den samme person dukker op i både hans dna-match og mine match. Lad os kalde ham Per. Men betyder det så, at Jan og jeg er beslægtede, fordi vi begge har et match til Per?

"Jeg vil ikke lægge for meget i det, da Jans match med Per er så lavt – kun 0,1 procent, og dermed er sikkerheden på matchet også lavt. Hvis de er beslægtede, skal vi meget langt tilbage i generationerne, mens dit match med Per er på 1,2 procent, hvilket er et pænt match, og I er næsten med sikkerhed beslægtet. Hvis Jan og Per er beslægtede, er der gode chancer for, at det er en helt anden gren end din, så derfor er der ikke noget mærkeligt i, at du og Jan ikke har match med hinanden."

Det er snart et par år siden, at jeg fik min dna-prøve, og i skrivende stund matcher jeg med 3.743 personer rundt omkring i verden, som også har taget en dna-prøve. Mange af dem er usikre match, så dem beskæftiger jeg mig ikke så meget med, men der er også mange sikre match, og de er altid interessante at udforske. Jeg har fundet en del slægtninge, som jeg har jævnlig kontakt med i dag. Til sommer skal jeg forhåbentlig en tur til Norge og besøge Anita Vesth, som jeg deler tipoldefar med, og som jeg har lært at kende gennem My Heritage.

Et af de mere interessante dna-projekter, som jeg har fordybet mig i, handler om en bornholmsk mand, som jeg fornylig har hjulpet med at finde sin afdøde far og nulevende halvsøskende gennem dna-prøve og efterfølgende korrespondance. Det er en historie, som måske kan fortælles en dag.

Men er vi i virkeligheden ikke alle sammen i familie med hinanden? Jo, siger forskerne.

Ung Knud foran Hammershus.

Alle nulevende mennesker kan spore slægt og oprindelse tilbage til en enkelt person, der levede for omkring 3.500 år siden i Asien, skriver Berlingske Tidende. Amerikanske forskerne har i deres computermodeller blandt andet simuleret og regnet på, hvordan individer har spredt sig fra sted til sted og blandet sig med andre populationer.

På den baggrund placerer de denne betydningsfulde person i Asien. Her lå de mest brugte migrationsruter ifølge forskeren Douglas Rohde fra Massachusetts Institute of Technology. Han forklarer, at Sydøstasien er tæt på Stillehavet og Beringsstrædet og dermed en skillevej eller trædesten til nye destinationer.

Det vigtige fortidsmenneske har formentlig været særdeles meget om sig og effektiv til at få spredt sine gener. Måske var det en, der havde 40 børn eller et andet astronomisk højt antal, siger Douglas Rohde og forklarer, at han og kollegaernes arbejde dybest set viser, at "vi alle er en stor familie."

Især på Bornholm kunne man tilføje.

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, som hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien ”Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske. Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: dortekofoed67@gmail.com