Havnefogeden fortryder imidlertid ikke beslutningen om at lukke inderhavnen. For sejlerne havde også hørt de dårlige varsler og søgte ly i Allinge i løbet af lørdag.
– Det blev jo ikke så slemt som de havde varslet, men vi tog alle forholdsregler. Vi vil helst ikke have, at der er nogen, der får en dårlig oplevelse, siger havnefogeden, der lørdag ved middagstid tændte de tre røde lamper og hejste kuglen, der indikerer til dem, der ligger ude, at havnen er lukket.
Natten mellem lørdag og søndag lå 30 både pakket i Allinges inderhavn.
– Jeg pakkede den så hårdt, som jeg turde. Der vil altid være en smule uro, selv om porten er lukket, og jeg ville ikke lægge dem alt for tæt. Resten sendte jeg til Hammer Havn, hvor der var fred og ro, og Tejn, siger Tom Nielsen.
Bådene i Allinge Havn blev sluppet løs igen søndag ved 16-tiden.