En stor del af internettets CO2-udledning skyldes streaming. Det er ikke din telefon, der udleder, men måden, du bruger den på. Når du ser serier eller streamer musik på telefonen, så bruger du energi fra datacentrene.
2. Se færre videoer, når du er på nettet
Det visuelle fylder meget på nettet i dag – TikToks, Facebook og YouTube brager afsted. Det kræver meget energi at afvikle filmene på din telefon eller tablet. Slå for eksempel autoplay fra på de sociale medier, så du selv kan styre, hvilke videoer du ser. Det begrænser databruget.
3. Vælg lavere opløsning
Når du streamer, så er det mindre krævende energimæssigt, hvis du kan klare dig med et nøk ned på billedkvaliteten. Jo højere kvalitet, desto mere data og dermed energiforbrug.