– Da hele Danmark lukkede i marts, fik vi et kæmpe boost i både marts og april, fordi rigtig mange gerne ville købe modellervoks til deres børn derhjemme, siger hun.
– Men så startede børnene i skole igen, og forhandlerne, som var blevet ramt af nedlukningen, blev meget forsigtige, så vi har kunnet mærke, at vi ikke kunne afsætte lige så meget, som vi ellers ville have kunnet.
To tredjedele af virksomhedens afsætning ligger i udlandet.
– Men også resten af Europa har været ramt af lock down grundet corona, siger hun.
– Vi plejer også at tage på messe i Paris, hvor vi opstarter nye forhandlere, som vi møder der, men det kunne vi heller ikke sidste år. På den måde har vi mistet en del omsætning, så at jeg kommer ud af året med et underskud på kun 65.000 kroner, kan jeg kun være tilfreds med. Men jeg ved også i min mave, at vi ville ha' haft et plus for første gang sidste år under normale omstændigheder.