Sælsom historie – gæsterne formerer sig ikke på Øen

Torben Østergaard Møller

Journalist

De kan tydeligvis godt lide at hænge ud ved Christiansø, og de har det fint, sælerne, men skal de have unger, rejser de mange hundrede kilometer væk. Selv om bestanden dykker markant, er forsker ikke umiddelbart bekymret.

Udviklingen af sælbestanden i Danmark har i årtier været positiv, efter at det stod så kritisk til, at først gråsælen blev fredet i 1967 og siden den spættede sæl i 1976.

Derfra gik det fremad, men efter årtier med fremgang er antallet af spættede sæler begyndt at falde i Kattegat og Skagerrak, hvor de største bestande holder til. Mens der i 2015 var cirka 14.000, er der således nu cirka 12.000.

Det oplyste Videnskab.dk for nylig.

Men hvad med sælerne ved Christiansø?

Enhver, der besejler den lille øgruppe og klippeskærene derude nordøst for Bornholm, er jo bevidste om, at de boltrer sig lystigt i Østersøens vande.

Her taler vi gråsæler, og over for Tidende bedyrer Anders Galatius, at det sådan set ser ganske udmærket ud.

Han er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og formentlig Danmarks fremmeste kender, hvad angår sæler, og han fortæller, at hvor de spættede sæler mere er en lokal art, som traditionelt opholder sig i mindre områder, så svømmer gråsælerne gerne vidt omkring, hvilket han også har kunnet konstatere i forhold til de sæler, han har været med til at sætte mærker på ude omkring Christiansø for at kunne følge deres gøren og laden og se, hvor de egentlig svømmer hen.

– Gråsælen var jo udryddet i Danmark, men er vendt tilbage, og et af de første steder, den vendte tilbage til inden for Østersøen, er Christiansø, hvilket jo er meget logisk i og med, at Christiansø er det stykke Danmark, der ligger længst inde i Østersøen, siger forskeren.

– Men de svømmer gerne langt omkring, og hverken fra historiske kilder, eller når vi flyver til Christiansø i ynglesæsonen, har vi set nogen unger blive født ved Christiansø.

Stor udskiftning

Anders Galatius oplyser, at man i tidligere tider gik direkte efter gråsælens unger, fordi deres spæk langt tilbage i historien var meget værdifuldt som en af de væsentligste kilder til oliebrændsel.

– Så der er faktisk ret gode kilder på, hvor de har fået unger, siger Anders Galatius.

– Christiansø er jo ret vind- og vejrudsat, og der foretrækker gråsælerne altså at få unger nogle lidt mere stille steder. Det betyder, at Christiansø snarere er sådan en slags holdeplads for sæler, som bruger havområdet omkring øen til at finde føde.

– Derfor vil der også være stor udskiftning blandt sælerne, så man kan egentlig ikke lige tale om, at det er Christiansø-sæler, dem der er. De svømmer vidt omkring, kan vi også se på de individer, vi har mærket derovre. De fleste af dem svømmer langt ind i Østersøen, og ikke mindst når de skal til at yngle. Så kan de svømme helt til Estland eller Stockholm eller sådan noget.

Forskeren oplyser, at ynglesæsonen ligger i maj-juni, og at han og hans hold også opgjorde antallet af sæler i dette forår, som lå et sted på lidt over 400, hvilket var markant færre, end de godt 1.000, der tidligere har været talt op – hvilket han dog ikke finder alarmerende.

– Tallet går op og ned, siger han.

– Så vi kan ikke konkludere noget om en nedgang, for det skal vurderes over en flere år, og generelt har vi konstateret en stigende tendens i antallet af sæler ved Christiansø.

At dykket i år rent antalsmæssigt eventuelt kan skyldes, at der er færre fisk i farvandet, kan han ikke afvise.

Mest almindelige sæl

Men du siger altså, at sælerne ved Christiansø ikke kan kaldes christiansøsæler, fordi der er så stor udskiftning?

– Ja, der er meget udskiftning. Men altså, de er jo også lidt vanedyr, ikke? Så der vil være nogle af dem, en pæn del af dem, der vender tilbage til Christiansø, men når de skal have unger, så tager de et andet sted hen, og jeg synes, at man kan sige, at en sæl hører allermest til der, hvor den får sine unger eller parrer sig, og det er altså ikke ved Christiansø. Men det betyder da ikke, at Christiansø ikke er et vigtigt sted for sælerne, siger forskeren.

– De skal på land en gang imellem, og hvis de har et sted, hvor de kan komme det, så kan de udnytte havområdet meget bedre.

Så på den måde er Christiansø vigtig?

– Ja, der er jo klippeskæret Tat med fyret derude, hvor de mest ligger, men de kan også ligge ovre på Østerskær og på Græsholmen. Når bølgerne går højt, ligger de også ved skærene inde ved Frederiksø. Det afhænger en del af vindretningen.

Og summa summarum, så siger du, at ja, måske er antallet lige dalet i år, men generelt er der fremgang, hvad angår de sæler, der hænger ud ved Christiansø?

– Ja, og det kan da godt være, at der efterhånden er ved at være fyldt ud, så der ikke bliver så mange flere sæler ved Christiansø, men generelt får vi flere og flere gråsæler i de danske farvande, siger Anders Galatius.

Han kan da også fortælle, at ser man på historiske kilder om de danske farvande og zoo-arkæologiske udgravninger af bopladser helt tilbage til stenalderen og frem til 1700-tallet, så tyder det på, at gråsælen var den mest almindelige sæl i Danmark.

– Og den kommer nok også i nogen grad til at fortrænge den spættede sæl, som nu er den mest almindelige. På den måde skal vi have sådan en genafbalancering af forholdet, siger han.

Vindretningen

Men et mætningspunkt er nået ved Christiansø?

– Ja, det kan man godt forestille sig. Første gang, vi talte over tusind sæler der, var i 2020, og vi er ikke kommet så langt videre. Nu ser vi mere en tilvækst andre steder. Fysisk er der da plads til flere sæler på skærene, men måske er favoritpladserne ved at være optaget, når der er over 1.000 sæler. Men det er ren spekulation, for det kan også godt være, at vi tæller 1.500 sæler næste år.

– Det dyk, vi har set i år, er inden for den statistiske usikkerhed, det går lidt op og ned, og det tæller også i forhold til, hvor mange sæler der er på Christiansø, hvorvidt vinden er kraftig og dens retning.

– Ved Utklippan oppe i Blekinge kan man se, at der ligger mange sæler, hvis det blæser meget, hvor der så omvendt ikke er så mange sæler ved Christiansø, men hvis det ikke blæser så meget, så ligger der mange ved Christiansø og ikke så mange i Blekinge.

– Tallene skal som nævnt aflæses over en femårsperiode eller noget lignende og ikke fra år til år, slår forskeren fast.