Den nye præst er Christian Alsted, der i de seneste 16 år har tjent Metodistkirken som biskop i de nordiske og baltiske lande samt i Ukraine. Christian Alsted har desuden gjort tjeneste som præst i Esbjerg og København, ligesom han har haft en lang række lederopgaver i Danmark og internationalt.
Det oplyser Metodistkirken i en pressemeddelelse.
Christian Alsted afløser præsteparret Beatrice Wittlinger og Claus Kofoed-Nielsen, der går på pension efter godt fem år som prædikant/lokalpastor og tilsynsførende præst i Rønne.
Menigheden vil søndag den 28. september tage afsked med Beatrice Wittlinger og Claus Kofoed-Nielsen. Samme søndag bydes Christian Alsted velkommen ved gudstjenesten i kirken i Østergade i Rønne.