Drivende skib blev bugseret til Hasle

NOTITS | 8. SEP • 10:23
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | 8. SEP • 10:23

Marinehjemmeværnet på Bornholm var lørdag på en speciel opgave, da man bugserede et drivende svensk indregistreret fiskefartøj til Hasle Havn. Det oplyser Bornholms Politi.

Forsvarets redningstjeneste, JRCC, var forinden blevet kontaktet af de svenske myndigheder angående det drivende skib, som var blevet slæbt af et andet skib, der var forlist. Den svenske kystredningstjeneste havde transporteret skibets besætning til Sverige, men da det drivende skib var i dansk farvand, blev JRCC kontaktet for videre håndtering af fartøjet.

Ved ankomsten til Hasle Havn blev skibet besigtiget af politiet.

FÅ ABONNEMENT