De vil gerne have flere at lave mad med

De vil gerne have flere at lave mad med
Børnenes Madklub i Vestermarie har plads til flere børn og flere frivillige voksne. Privatfoto
NOTITS | FAMILIE | 8. SEP • 12:37
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | FAMILIE | 8. SEP • 12:37

Børnenes Madklub er startet på sit tredje år, og der er plads til flere børn og flere frivillige voksne.

Det skriver Philip Kofoed Schäfer fra KFUM og KFUK på Bornholm i en pressemeddelelse.

Børnenes Madklub er KFUM og KFUK på Bornholms satsning for børn, der er startet i 2. klasse eller ældre.

– Vi mødes hver tirsdag eftermiddag i skolekøkkenet på Vestermarie gamle skole. Menuen står børnene selv for (inden for hvad vi kan nå på de to timer, der er til rådighed.) Vi har lavet pandekager og mørbrad, bagt småkager og pizzasnegle. Så der er plads til det hele. Det foregår i en hyggelig stemning, hvor vi har plads til at kunne grine sammen og være seriøse. Vi slutter af med at spise det, vi har frembragt, fortæller Philip Kofoed Schäfer.

Der bliver hver gang lavet en glutenfri udgave af menuen.

KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsforening med tilknytning til folkekirken.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT