Velfærd er også det, vi gør for hinanden

Ikke al velfærd skabes i det offentlige.

Vores velfærdssamfund er under pres. Der mangler hænder i ældreplejen, i sundhedsvæsenet og i mange andre dele af den offentlige sektor.

Samtidig oplever mange borgere – ikke mindst dem med kroniske sygdomme – øget ensomhed og mangel på netværk. Det er en udfordring, vi ikke kan løse alene hverken i foreninger eller i det offentlige. Men sammen – civilsamfund og kommune – kan vi rykke noget.

Et kæmpe potentiale

For velfærd handler ikke kun om det, vi betaler skat til. Det handler også om det, vi gør for hinanden. Her har civilsamfundet et kæmpe potentiale. Når vi hjælper hinanden i hverdagen – frivilligt, næstekærligt, menneskeligt – kan vi både aflaste systemet og styrke de sociale bånd, som holder os sammen.

Det betyder ikke, at frivillige skal overtage velfærdsstatens kerneopgaver. Det betyder, at vi – som medborgere – kan gøre en forskel, hvis vi bliver lidt bedre til at række ud og tage ansvar for hinanden.

De små handlinger

Mange små handlinger tæller:

Det kan være at tage skraldeposen med ned for naboen, der er gangbesværet - at tilbyde en enlig forælder et par timers børnepasning, så hun kan nå til tandlægen eller måske bare få et lille pusterum - at slå græsset for en ældre beboer på vejen – uden at blive spurgt. Det lyder småt. Men det er stort.

Samtidig må vi også turde række hånden ud den anden vej og bede om hjælp. Mange har lært, at man skal klare sig selv – men vi må ikke glemme, at fællesskab også betyder, at man tør sige: "Jeg har brug for hjælp." For vi styrker fællesskabet – og hinanden – når vi både giver og tager imod.

Vi kan - endnu - mere

Her i kommunen ser vi mange gode eksempler på, hvordan foreninger, frivillige og kommunen samarbejder. Men vi kan – og vil – endnu mere.

Vi vil invitere flere ind i fællesskabet - skabe plads til både spontan og organiseret hjælp. Og vi vil som kommune og civilsamfund stå sammen om det vigtigste: At alle føler sig set, hørt og støttet.

Næste gang du møder nogen, der kunne have brug for en hånd – eller selv har brug for hjælp – så prøv at sige: "Kunne du ikke lige…?"

Det er i de små handlinger, at vi bygger et stærkere samfund.