Der er grundlæggende mere trafik over Øresundsbroen, end der var i 2020. Men man er stadig langt fra fordums tid og før corona i 2019, hvor langt flere personbiler benyttede sig af broen. Et nyt regnskab viser, at overskuddet fra 2021 er 405 millioner kroner lavere end i 2019. I 2021 blev det til et overskud på 876 millioner kroner.
Ifølge administrerende direktør for Ørensundsbroen, Linus Eriksson, skyldes den fraværende trafik, at 2021 har været ramt af restriktioner, der har holdt folk fra at benytte sig af broen. Alene i december 2021, hvor nye restriktioner blev indført, var niveauet af trafik 22 procent lavere end i 2019.
– Vores årsregnskab viser tydeligt, at restriktionerne har ramt rejserne over sundet hårdt, men at der stadig er mange, der har brug for at rejse over broen til arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter. Mange mennesker lever deres daglige liv i to lande, og det skal være lettere, ikke sværere, at krydse Øresund. Tiden er inde til at genoptage Øresundsbroens grundlæggende idé om at skabe en sammenhængende integreret region, siger Linus Eriksson i en pressemeddelelse.
Godt med gods