Søkablet bliver ramt igen og igen

Søkablet bliver ramt igen og igen
Undersøiske datakabler ved Bornholm som opgjort på hjemmesiden submarinecablemap.com. Skærmbillede: www.submarinecablemap.com
ERHVERV | Lørdag 23. november 2024 • 05:30
ERHVERV | Lørdag 23. november 2024 • 05:30

Skibsankre har flere gange medført skader på Energinets søkabel fra Sverige, som har betydet strømafbrydelse på Bornholm. Men kablet bliver også 'med mellemrum' ramt af ankre eller lignende, som ikke medfører driftsforstyrrelser - men i stedet sætter 'mærker eller ar' på kablet.

Ikke mindre end syv forskellige undersøiske kabler går i land fire forskellige steder på Bornholm. I hvert fald ifølge et interaktivt kort på hjemmesiden submarinecablemap.com.

Tæller man Energinets søkabel med, som går i land på den bornholmske vestkyst, og som sørger for elforsyningen på Bornholm fra Sverige, er der tale om otte.

Da virksomheden Globalconnect i foråret færdiggjorde en ny kabelforbindelse mellem Luleå og Berlin, blev Bornholm af virksomheden kaldt et digitalt knudepunkt på den nye fiberrute, hvor flere fiberkabler mødes.

Men undervandskablerne er udsatte, fortalte Claus Leth Bak, professor i elektrisk energiteknik på Aalborg Universitet over for DR torsdag, efter Sverige og Finland mandag meldte om skader på to datakabler i Østersøen mellem henholdsvis Sverige og Litauen samt Finland og Tyskland:

– Kablerne er utroligt nemme at ødelægge og nemme at finde. For et anker på et tankskib er det faktisk lige så let som at knække en gulerod, udtalte han til mediet.

Men hvilke foranstaltninger har ejerne af søkablerne taget for at beskytte kablerne mod ydre påvirkninger? Er der taget initiativ til yderligere, styrket overvågning af kablerne set i lyset af de seneste kabelskader, hvor det kinesiske fragtskib Yi Peng 3s færden ved kablerne i Østersøen de seneste dage har været af interesse for blandt andet svensk politi? Det er blandt andet spørgsmål som disse, Tidende har stillet.



Elforbindelsen mellem Bornholm og Sverige udgøres af tre seperate kabler. Kun det ene kabel blev revet over den 26. februar 2022. Den ene ende af det overrevne kabel ses på billedet, og fejlen skete på et sted, hvor kablet ligger på 50 meters dybde. Arkivfoto: Energinet

 

Bliver ramt igen og igen

Hvis vi starter med Energinets søkabel, der holder Bornholm forsynet med strøm, blev det i 2018 besluttet at spule dele af kablet ned i havbunden for at sikre og beskytte kablet yderligere end hidtil.

Kablet blev spulet ned på den del af strækningen mellem Bornholm og Sverige, hvor de fleste tidligere kabelskader var sket, fortæller Søren Barkmann Andersen, der er afdelingsleder i eltransmission i Energinet:

– Beslutningen blev truffet efter strømafbrydelser i 2012 og 2017, som begge skyldes skader på søkablet forsaget af skibsankre, siger han.

Det viste sig dog, at det ikke var en garanti mod udefrakommende skader.

– Det viste en strømafbrydelse efter en ankerskade i 2022. Skaden skete netop på den strækning, der er nedspulet, lyder det fra Søren Barkmann Andersen.

Energinet henviser altså til tre tilfælde, hvor skibsankre har skadet søkablet så meget, at det førte til en strømafbrydelse på Bornholm.

– Selv om der er forbud mod at opankre eller slæbe trawl eller lignende over kablerne, ved vi, skibsankre eller lignende flere gange tidligere har skadet søkablet og forårsaget strømafbrydelser. Det er blandt andet sket i 2022, 2017 og 2012, siger Søren Barkmann Andersen.

Men søkablet bliver angiveligt skadet oftere end som så, fortæller afdelingslederen videre:

– Når vi inspicerer kablet, finder vi også ankerskader i form af mærker eller ”ar” i kablernes kappe – skader som ikke har medført driftsforstyrrelser. Så kablet bliver desværre med mellemrum ramt af ankre eller lignende.

– Siden dele af kablet i 2018 blev spulet ned i havbunden, ligger det alt andet lige mindre udsat, og risikoen for skader og strømafbrud er mindre. Men det er ingen garanti, det viser strømafbrydelsen fra 2022, hvor et anker netop ramte det nedspulede kabel, lyder det fra Søren Barkmann Andersen.

Ankre udgør en risiko

Ifølge oversigten på submarinecablemap.com går virksomheden Globalconnects datakabler i land tre steder på Bornholm: Tejn, Hasle og Rønne. Den 15. marts offentliggjorde virksomheden, at man havde færdiggjort et 2.600 kilometer langt såkaldt superfiberkabel, hvoraf 700 kilometer kabel går under vand. Kablet er i stand til at transportere al Nordens data, påstår Globalconnect.

Fra virksomheden lyder det, at man placerer søkabler i overensstemmelse med myndighedernes gældende instruktioner og sikkerhedskrav.

– Blandt andet har vi styrket sikkerheden ved at grave kablet (som passerer Bornholm) ned med hjælp af et undervandsfartøj og sandsække på havbunden, siger Uffe Tomasson, der er chief technology & operations officer.

Han understreger, at det er vigtigt for virksomheden at sikre den digitale infrastruktur i Norden.

– Vi følger myndighedernes sikkerhedskrav og tager relevante forholdsregler for at beskytte mod angreb. Vores søkabler er for eksempel beskyttet af flere lag stål og vejer mange tons. Det er svært at ødelægge et søkabel, men store ankre fra for eksempel fragtskibe kan dog stadig udgøre en risiko, siger Uffe Tomasson.

Har Globalconnect taget initiativ til yderligere, styrket overvågning/sikring af forbindelsen set i lyset af de seneste dages hændelser?

– Vi har et forhøjet beredskab på vores netværksovervågning (NOC), der overvåger nettet 24/7, og fører en løbende dialog med relevante myndigheder. GlobalConnect arbejder løbende på at udbygge og styrke det eksisterende fibernet i Norden. Dette for at skabe yderligere redundans, øget digital modstandsdygtighed og mindske samfundspåvirkning ved eventuelle afbrydelser, lyder det fra Uffe Tomasson.



Den første kabeltromle hejses om bord på et installationsskib, der tog del i reparationsarbejdet efter hændelsen med søkablet i 2022. Arkivfoto: Energinet

 

Risikoen er steget

Fra TDC Net, der har en undersøisk kabelforbindelse mellem Rønne og Rødvig, og er medejer af forbindelsen Baltica, der går mellem Pedersker og henholdsvis Ystad, Kolobrzeg og Gedser, lyder det, at selskabets søkabler altid graves ned med en sikkerhedszone til hver side.

– Samtidig er brøndene aflåste og med alarm. Det er de foranstaltninger, vi altid har benyttet. Vi vurderer, at det ikke er vores rolle at sikre særlig beskyttelse af vores søkabler. Vi er et selskab, der leverer og forstår os på digital infrastruktur, siger Karsten Brinkmann, sikkerhedsdirektør i TDC Net.

Hvor udsat vurderer TDC Net, at dataforbindelsen er for ydre påvirkning?

– Der har altid eksisteret en vis risiko for, at fiskekuttere eller andre fartøjer ved uheld kan komme til at beskadige vores kabler. I lyset af de geopolitiske spændinger i vores del af verden, er det vores vurdering, at risikoen for ondsindede handlinger er steget, men det er et spørgsmål, der i virkeligheden må rettes til de danske myndigheder, der overvåger det danske trusselsbillede og dermed har forudsætningerne for at udtale sig om netop dette.

Hvorvidt mener TDC Net, at Østersølandene skal styrke beskyttelsen af datakablerne i Østersøen ved Bornholm?

– Det mener vi, at forsvarsmyndighederne er de rette til at udtale sig om. Vi ser meget alvorligt på den øgede risiko for ondsindede handlinger og indgår naturligvis i dialogen med myndighederne. Samtidig hilser vi velkommen, at vi har fået et ministerium, der har særligt fokus på beredskab, lyder det fra Karsten Brinkmann.

Han tilføjer, at alle selskabets søkabler er en del af et redundant netværk, hvor trafikken kan omdirigeres til andre kabler, hvis de bliver beskadiget.

– Med en høj redundans sikrer vi, at vi er mindre sårbare over for påvirkninger. Generelt kan man sige, at adskillige kabler skal beskadiges samtidigt før det får større operationelle påvirkninger, siger Karsten Brinkmann.



Store dieselgeneratorer står klar hos Bornholms Energi og Forsyning, hvis der opstår strømafbrydelser som følge af en fejl på søkablet til Sverige. Arkivfoto: Berit Hvassum.

 

Minister reagerer på hændelser

Det er stadig uvist, hvad der forårsagede, at datakabler længere nordpå i Østersøen tidligere på ugen holdt op med at virke. Men føromtalte minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, vil nu reagere på baggrund af hændelserne, oplyser han på det sociale medie Bluesky ifølge Ritzau.

"(...) ovenpå hændelserne omkring søkablerne i Østersøen har jeg bedt mit embedsværk om hurtigst muligt at samle de relevante myndigheder for at afklare, om der er behov for at iværksætte tiltag både på kort og længere sigt."

Fra Energinet, hvis formål er at eje, drive og udbygge den overordnede energiinfrastruktur, lyder det, at man ikke foretager vurderinger vedrørende risiko for sabotage, terror med mere, fortæller Søren Barkmann Andersen.

– Politi, efterretningstjenester og myndigheder tager sig af overvågning, sabotagetrusler, terrortrusler med mere. I Energinet har vi hverken ekspertise eller ansvar inden for efterretninger, terrortrusler med mere, men vi samarbejder naturligvis alt det vi kan med politi og myndigheder. Hvis vi skulle opleve noget mistænkeligt, deler vi det straks med politi og myndighederne, siger han og tilføjer:

– Ændrer myndighederne, politi med mere krav eller retningslinjer til sikkerhed, beskyttelse med videre, følger vi naturligvis myndighedernes anvisninger.

Siden juni 2024 har hele energibranchen været i forhøjet beredskab og på niveau ”gult”. Det er det midterste niveau, niveau 3, på en skala med 5 inddelinger – hvid, grøn, gul, orange og rød.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT