Mystisk opførsel i luften: DAT-pilot trænede landing
Det så mærkeligt ud, da et fly fra DAT tirsdag formiddag tog turen fra København til Bornholm. På hjemmesiden Flightradar kan man følge fly i hele verden, og der ser det ud til, at flyet cirkulerer i luften over Bornholms Lufthavn. Selv direktør Jesper Rungholm hos DAT medgiver, at det ser lidt specielt ud. Der er dog en god forklaring, fortæller han.
Flyet var ikke et med passagerer til Bornholm. Ombord var en pilot, som skulle lave landinger som led i en typeomskoling.
– Så skal man have et antal landinger i flyvemaskinen, for de simulatorer, vi bruger på den her type flyvemaskiner, er ikke godkendt til nul landinger. Hvis man er avanceret til Airbus 380 og den slags, så findes der simulatorer, der er godkendt til, at man kan gennemføre uddannelsen uden at skulle i flyvemaskinen, siger Jesper Rungholm.
Det gælder ikke de flytyper, DAT bruger. Derfor er piloterne nødt til rent fysisk at sætte sig i cockpittet på et af DAT's fly og lave landinger, som det skete på Bornholm tirsdag formiddag, forklarer direktøren.
– Det var en træningstur, siger Jesper Rungholm

NYT JOB
MEST LÆSTE
SPONSOREREDE MEDDELELSER

Soppegjijlle
Festligt måltid, der tidligere blev holdt efter en større slagtning, og hvortil den nærmeste slægt blev inviteret. Man serverede suppe med kødboller og kød med peberrodssauce.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration