På dagen viser Marie Inoue og Michael Stoltze rundt og fortæller om billedhugger Ole Christensen, kunsten og naturen, der omfatter blomstrende, vilde kirsebærtræer.
Foreningen arbejder for at bevare og udvikle det sted, som Ole Christensen etablerede i landskabet omkring sit og hustruen Karins hjem på Stenløsevej i Olsker. Når skulpturerne kom hjem fra udstillinger ovre, fik de en plads i naturen, og det blev med tiden til en skulpturpark.
Parken er i dag delvis ejet af familien og delvis af Bornholms Kunstmuseum, og en del af grunden er overdraget til regionskommunen, som vedligeholder området og holder det åbent for offentligheden.
Arrangementet på Stenløsevej i Olsker begynder klokken 14. Det er ikke tilladt at køre ind til skulpturparken i bil.