De blå og de røde gik sammen om at fejre 1. maj

De blå og de røde gik sammen om at fejre 1. maj
– Det er rigtig dejligt, at Handelsstandsforeningen vil samarbejde om at markere 1. maj., siger Joan Prahl, der har en del af æren for, at de røde faner vajer i Rønne den 1. maj. Her ses hun sammen med Jan Nielsen fra DEF og Tina Menzel fra socialpædagogerne. Privatfoto
Torsdag 1. maj 2025 • 15:32
Torsdag 1. maj 2025 • 15:32

Handelsstandsforeningen i Rønne overlod byens 80 flagstænger til Arbejdernes Kampdag.

De røde faner vajer på Store Torv i Rønne på Arbejdernes Kampdag, for første gang i historien. Det skyldes at fagbevægelsen, i skikkelse af Joan Prahl fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, fik en god idé, da hun sidste sommer deltog i Pride Festivalen på torvet.

Hun henvendte sig efterfølgende til Handelsstandsforeningen i Rønne, i håb om at arbejdsgiverne og de selvstændige erhvervsdrivende i byen var med på et kortvarigt samarbejde med arbejderbevægelsen.

– Vi spurgte Handelsstandsforeningen om de kunne sætte flagstængerne op i lidt god tid i år, og det ville de gerne, siger Joan Prahl.

Fagbevægelsen på Bornholm har nedsat en arbejdsgruppe, som skal forsøge at styrke synligheden på Bornholm. Og her blev man enige om at Arbejdernes Kampdag var et oplagt sted at sætte ind.

– Vi vil gerne markere vigtigheden af 1. maj. Så det var for at skabe noget synlighed, ligesom da Bornholms Pride havde deres flag oppe sidste år, fortæller Joan Prahl.

Hendes udtalelser bekræftes af Jan Bidstrup, der er formand for Handelsstandsforeningen i Rønne. Han deler ikke nødvendigvis tilværelsen op i røde og blå, bare fordi han er selvstændig butiksdrivende.

– Der er nogle af os små erhvervsdrivende, der ikke føler os specielt højt hævet over alle andre, bare fordi vi er selvstændige og har ansatte. Jeg har også været lønmodtager, da jeg var ung, og jeg ved jo, at fagbevægelsen har en stor del af æren for det fantastiske samfund, vi har i dag. Vi har meget at være taknemlige over, siger Jan Bidstrup.

Mandag aften går Handelsstandsforeningen gennem byen og skifter de røde faner ud med Dannebrogsvimpler.

– Det har vi gjort en del år, fordi vi synes det pynter i bybilledet, at der er vimpler i de her flagstænger.



Følg debatten på facebook!

FORSVAR AF BORNHOLM

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'
EKSKLUSIV | ABONNENT

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'

Gotlands beredskab inkluderer et samarbejde mellem alle på øen, mad og medicin til 90 dage og en plan for evakuering. Men ikke væk fra øen. Totalforsvaret bygger på, at øen står sammen. Kom med til statustjek på Sveriges Bornholm.
Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem
BAGGRUND | ABONNENT

Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem

Selvom Bornholms Regiment er oprettet på papiret, er der endnu ikke etableret et regiment, indrømmer oberst Lars Nygaard. Han forklarer i et interview til Tidende, hvorfor det tager tid. Én udfordring bekymrer ham især – og den bekymring deler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

TANDLÆGEMANGEL PÅ BORNHOLM

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig
NYHED | ABONNENT

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig

Ibh & Holmberg – Øens Tandlæger er flyttet ind i det tidligere AMU-Center i Aakirkeby.
Ingen specialtandlæge: 'Behandlingerne kan blive længere, men også dyrere'
NYHED | ABONNENT

Ingen specialtandlæge: 'Behandlingerne kan blive længere, men også dyrere'

Bornholms Regionskommune er ikke lykkedes med at rekruttere en specialtandlæge til tandregulering. Derfor er der nu ingen, og det gør, at der opstår en venteliste. Det kan have konsekvenser på længere sigt, advarer Tandlægeforeningen.
FÅ ABONNEMENT