Ekspert siger god for betalingsparkering

Så længe det også bunder i et ønske om at afvikle trafikken bedre, må kommunen gerne begrunde mere parkering mod betaling med, at kommunekassen desuden mangler penge, siger Danmarks førende ekspert i vejlovgivning. Hun påpeger også, at Dragør Kommune fik medhold i en lignende sag.

Kommunalbestyrelsen kan godt indføre mere parkering mod betaling. Den må også gerne begrunde det med et behov for at få penge i kommunens kasse. Så længe politikerne bare også begrunder betalingsparkeringen med et ønske om at afvikle trafikken bedre.

Det siger advokat Louise Heilberg fra det store advokatfirma Bech Bruun til Tidende. Hun er specialist i vejlovgivning og hovedforfatter til den kommenterede vejlov, ligesom hun skriver kommentarer til Karnovs lovsamling om både vejloven, privatvejsloven og vejrettighedsloven. Før hun blev advokat, arbejdede hun gennem mere end 20 år i Transportministeriet.

Med den ballast siger Louise Heilberg, at bilisternes organisation FDM gik for langt, da de mandag erklærede det nye forslag om mere parkering mod betaling på Bornholm ulovligt, fordi forslaget var begrundet i at skaffe penge i kommunekassen.

– FDM har ret så langt, at der i lovbestemmelsen stilles krav til, at der også skal være trafikale eller færdselsregulerende grunde til at indføre betalingsparkering. Men det er der jo også her, for kommunen siger i resumeet fra beslutningen, at "ordningen skal tilsammen indbringe en indtægt til kommunen og sikre en bedre trafikregulering", siger hun.

– Når man begrunder det i både et økonomisk hensyn og et hensyn til at regulere trafikken, vil jeg mene, at man gerne må indføre betalingsparkering. Det afgørende er, at der skal skabe en ændret parkeringsadfærd, siger Louise Heilberg.

Dragør Kommune fik lov

FDM henviste mandag til forarbejderne til, hvad der dengang hed vejbestyrelsesloven fra 1957, da organisationen begrundede, hvorfor FDM finder det nye bornholmske forslag om mere parkering mod betaling ulovligt.

"Sådanne afgifter bør dog ikke anvendes for at skaffe den enkelte vejbestyrelse en indtægt, men kun når færdselsmæssige hensyn, det vil sige de motorkørendes egen interesse, i særlig grad taler derfor", hedder det i forarbejderne til loven, der stammer fra 1955.

– Jeg formoder, at det er det, som FDM henviser til. Men nu er der jo sket en del med trafikudviklingen siden 1955, siger Louise Heilberg.

Hun henviser til, at Statsforvaltningen i Hovedstaden som klagemyndighed behandlede den samme problemstilling i 2007, da Dragør Kommune indførte parkering mod betaling.

– Her nåede Statsforvaltningen frem til, at der ikke var grund til at antage, at der ikke lå trafikale grunde bag beslutningen, siger Louise Heilberg.

Ifølge eksperten er det også en pointe, at der altid vil komme indtægter ind, når en kommune indfører parkering mod betaling.

– Hvis der også er et trafikalt formål, er det okay. For man kan jo ikke lave den her type regulering, uden at der kommer en indtægt på det. Meningen er jo at få folk til at tænke "Nå, her er det godt nok dyrt at parkere. Jeg må hellere finde et andet sted", og at man på den måde sikrer den ønkede færdselsadfærd, siger Louise Heilberg.

– Jeg kan ikke vurdere, om der også er et hensyn til trafikregulering i det her tilfælde, for jeg kender ikke trafiksituationen de steder, hvor man vil indføre betalingsparkering. Men det handler om, hvorvidt der er et behov for eller et ønske om trafikregulering, siger hun.

Kommunerne beholdt retten

Staten modregner en del af kommunernes indtægter fra parkering mod betaling i det bloktilskud, som staten giver kommunerne. Reglerne om at modregne en del af kommunernes indtægter på parkering blev senest strammet op for fem år siden.

Den daværende VLAK-regering strammede dengang loven for "at understøtte, at kommunerne opkræver betaling for parkering af trafikale hensyn og ikke af fiskale (økonomiske, red.) hensyn", begrundede regeringen sit skridt i 2018.

Men kommunerne beholdt samtidig deres ret til at indføre parkering mod betaling "for at tilgodese trafikale hensyn, ligesom kommunerne kan beholde en del af indtægterne, som kan anvendes til at investere i og drive parkeringspladser til gavn for borgerne".

– Det er ikke ukendt for kommunerne, at parkering er noget, som man kan tjene penge på. Det er derfor, at der gennem flere år har været en statslig ordning, hvor der sker en udligning af parkeringsindtægter, i dag med lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner grundet indtægter fra parkering, siger Louise Heilberg.