Derfor snurrede Express 5 rundt

En 'lille programmeringsfejl' som betød, at en generator koblede ud var lørdag formiddag årsag til, at hurtigfærgen Express 5 ankom forsinket til Rønne Havn.
Det oplyser Molslinjens pr- og kommunikationschef, Jesper Maack, til Tidende.
"Teknikerne har fundet en lille programmeringsfejl i skibets power management system, som gjorde, at en generator koblede ud," skriver han i en mail, hvori han tilføjer:
"Fejlen rettes - og så skulle der være styr på det fremover."
Da Express 5 lørdag formiddag ankom til Rønne Havn, snurrede den, ifølge en passager, rundt i havnen flere gange.
"Vi så kirken mindst tre gange, og vi blev søsyge af det," fortalte kilden til Tidende. Kilden fortæller, at lyset gik ud på bildækket, lige som de satte sig i bilen, og at færgen drejede ubetryggende hurtigt rundt.
Jesper Maack oplyste lørdag formiddag, at fejlen formentlig betød, at færgen cirklede rundt uden for indsejlingen, fordi besætningen ventede med at sejle ind i havnen til, alle systemer var oppe at køre igen, hvilket kan forklare passagererens oplevelse af, at færgen begyndte at dreje rundt. Ydermere oplyste Jesper Maack, efter at have talt med de ansvarlige for sejladsen, at det bestemt er hans indtryk, at der hele tiden var kontrol over færgen.
Dagens billede: Ny bison i Almindingen
NYT JOB
MEST LÆSTE


Synsrân
Et godt bornholmsk ord for horisont.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration