Strømudfald forsinkede færgen tæt på havn
Lørdag formiddag fortæller en passager, der ankom forsinket til Rønne med Express 5, at færgen drejede rundt i havnen flere gange "som om den var helt ude af kontrol".
Kilden fortæller, at lyset gik ud på bildækket, lige som de satte sig i bilen, og at færgen drejede ubetryggende hurtigt rundt.
"Vi så kirken mindst tre gange, og vi blev søsyge af det," fortæller hun.
Hun fortæller desuden, at selvom hun ofte rejser med færgen, så har hun ikke oplevet noget lignende før.
Bornholmslinjens kommunikationschef Jesper Maack har efterfølgende talt med de ansvarlige for sejladsen, og omend han ikke selv var til stede, så er det bestemt hans indtryk, at der hele tiden var kontrol over færgen.
Han kan dog fortælle, at en kortvarig strømafbrydelse på nogle af færgens systemer formentlig har betydet, at færgen har ventet til alt var oppe at køre igen med at sejle ind i havnen, og derfor cirklet rundt udenfor indsejlingen, indtil alt var klar, hvilket kan forklare passagererens oplevelse af at færgen begyndte at dreje rundt, mens de sad i bilen.
Urealistisk at nå rundt til alle
Her anfægtes også den manglende kommunikation, og passagereren som blev søsyg på bildækket fortæller, at de savnede information:
– De kunne i det mindste have sagt noget i højtalerne eller sendt en ned, der med tegn viste at alt var ok.
Hos Bornholmslinjen har de dog dårlige erfaringer med at melde beskeder ud over højtaleren på bildækket, da mange har gang i alt muligt andet, og på samme måde mener Jesper Maack, at det er urealistisk, at de kunne nå rundt med en mand til samtlige biler på dækket i løbet af den relativt korte tid strømudfaldet stod på.
Kommunikationschefen har fået melding om at færgen igen er i fuldt vigør og det er hans forventning, at den sejler nogenlunde planmæssigt resten af dagen.
Nogenlunde betydende, at de 10 minutter givetvis bliver svære at indhente, fordi der er mange passagerer på færgen.
Det fremgår nu af Bornholmslinjens hjemmeside, at Express 5 sejler med 10 minutters forsinkelse på Ystad-ruten, men at der fortsat skal checkes ind til normal tid.

NYT JOB
MEST LÆSTE

Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration