Hvorfor er det fodbold, I har valgt at lægge kræfterne i?
– Jeg er selv en fodboldtosse, og jeg synes jo, at fodbold er et universelt sprog. Det er et sprog, alle taler, og den fedste måde at snakke på er fodbold.
Derfor er det heller ikke tilfældigt, at han arbejder for Blue Water Shipping, som blandt andet er kendt for at have været navnesponsor for Esbjerg Stadion.
– Da jeg var til jobsamtale, spurgte stifteren af firmaet, om jeg dyrkede sport, og jeg sagde, det kan du vel se på mig, at jeg gør.
– Hvis du ikke spiller fodbold eller håndbold, har du ikke mange chancer i Blue Water. Det går de meget op i, og de vil gerne være med til at støtte det. Og får vi sat sådan et stævne op på sigt på Bornholm, er jeg da sikker på, at så vil de også spytte nogle penge i kassen herover, når jeg fortæller den gode historie til dem i Esbjerg, siger Erik Kristensen.