'Man kan ikke være andet end glad'
Der er kun en enkelt af spillerne på holdet, som stadigvæk bor i Østermarie. Resten er fordelt i hele landet. Men selvom de nu bor langt fra hinanden, er der stor opbakning til at vende hjem til det store stævne i Aakirkebyhallerne for at repræsentere barndomsklubben.
– Det er jo i Østermarie, at det hele startede, og derfor er det det logo, der er på vores bryst. Og så har vi et godt fællesskab, som trækker folk tilbage igen, siger Morten Sonne og fortæller, at fællesskabet ikke kun indbefatter spillerne på holdet, men også en stor skare af tilskuere.
– Man kan ikke være andet end glad. Slet ikke med den støtte, vi har haft i dag. Når man er ved at tabe pusten, så kigger man lige ud, og så er den tilbage igen med det samme, siger den venstrebenede wingback, som i efteråret spillede for NB Bornholm, men om en uge flytter til Aalborg.