– Vi skal op i en højere række efter jul, hvor vi kan udvikle os endnu mere og få nogle endnu federe kampe, end vi har haft nu her. Det er kun den måde, spillerne udvikler sig på, mener Tonni Mogensen, som tror på, at der venter nogle af spillerne en fremtid på Viking Rønne Håndbolds dameseniorhold, som han også er træner for i øjeblikket.
– Man ved jo godt, at de er færdige med gymnasiet om et par år, og så begynder de at finde på andre ting og opleve nogle ting og nyde livet i København og få udddannelse der. Men jeg håber da, at tre-fire-fem-stykker vender hjem og tager en tørn på dameholdet, for det har vi brug for, siger han.
Laura Hjorth er en af de spillere, som håber på at tage skridtet op som seniorspiller.
– Jeg har trænet et par træninger med seniorspillerne, og de er rigtig, rigtig dygtige. De er vist også oppe på 20 spillere nu, men det er helt klart en forventning, at jeg vil prøve at få en plads på det hold på et tidspunkt, fortæller bagspilleren.