Med forslaget om en statslig medieombudsmand, der kan rejse sager mod medierne, bevæger Danmark sig væk fra den åbne demokratiske tradition og i retning af et system, hvor pressen skal frygte staten snarere end magthaverne.
Det lyder måske teknisk, men konsekvensen er klar: Med planerne om en statsfinansieret medieombudsmand, der får beføjelser til at føre sager mod medier, er vi på vej ind i en helt ny virkelighed. I stedet for en fri presse, der frit kan udfordre magten, risikerer vi en presse, der ser sig over skulderen, inden den publicerer kritisk journalistik. Og det er præcis det, der adskiller et sundt demokrati fra dets karikaturer.
At vores tidligere klummeskribent og stolte øbarn Søren Pind som formand for Medieansvarsudvalget er blevet arkitekten bag dette forslag, gør det kun mere vemodigt. Sammen med kulturminister Jakob Engel-Schmidt, der har meldt sig klar til at omsætte anbefalingen til virkelighed, bærer han ansvaret for et projekt, som utallige medieorganisationer, både i Danmark og i resten af Europa, advarer kraftigt imod.
Problemet er ikke, at medier kan begå fejl – det gør vi, og derfor har vi allerede Pressenævnet og en stærk offentlig debat. Problemet er, når staten ikke blot vil regulere, men også vil rejse sager, give fri proces mod medierne og dermed aktivt opfordre til flere søgsmål. For et lille medie som Bornholms Tidende findes der kun ét sted at finde de penge til de nye opgaver: i de kasser, der burde gå til journalistikken. Resultatet er færre historier, færre kritiske afsløringer – og et svækket demokrati. Alternativt skal vi lade os kue og springe de farlige historier over for at undgå sagsanlæg fra staten, hvilket er en endnu mere trist vej at gå for vores demokrati.