Talent har forladt Bornholm: Spiller nu foran 3.000 tilskuere

Katrine Enni har spillet håndbold hele sit liv på Bornholm, men er nu flyttet til Thorshavn, hvor hun spiller for et af de bedste hold i den færøske liga. Jeg er blevet moden på meget kort tid, fortæller det 22-årige talent.

Da Katrine Enni afsluttede sin uddannelse som møbelhandler før jul, gik hun i tænkeboks. Hvad skulle hun nu? Det oplagte ville være at blive på Bornholm og finde et arbejde, men omvendt ville hun også gerne prøve noget nyt.

En samtale med hendes tidligere ungdomstræner på ø-holdet Team Bornholm Jim Rasmussen afgjorde sagen. Han har for nogle år siden været træner for Kyndil Tórshavn, som er en af de største håndboldklubber på Færøerne, og han tilbød at hjælpe hende med at få en aftale med klubben.

– Han sagde, at det var lige noget for mig. Og jeg ville også gerne selv prøve noget nyt og udvikle mit håndbold, fortæller Katrine Enni.

Efter nytår fløj hun af sted og forlod dermed for første gang sin fødeø og familiens trygge rammer i Ibsker. Nu bor hun i Thorshavn og er ved at vænne sig til en ny hverdag i et andet land. Det skifte føler hun selv, har gjort hende voksen meget hurtigt.

– Jeg har oplevet meget, og jeg er blevet utroligt moden på meget kort tid, fortæller Katrine Enni, som brugte de første dage på praktiske ting som at skifte adresse, få bankkonto og nyt cpr-nummer, ligesom hun også har fået job i en børnehave, hvor hun arbejder 40 timer om ugen.

– Det er jeg vildt glad for, for børnene er grunden til, at jeg kan forstå sproget nu, fortæller hun.

I Thorshavns Idræts og foreningshal er der ofte fuldt hus, når Kyndil Tórshavn spiller. Kampene i ligaen bliver desuden vist direkte på færøsk tv. Privatfoto

Hallen er altid fyldt

Den største oplevelse for Katrine Enni har ubetinget været at få debut for Kyndil Tórshavn, som spiller i den bedste række i Færøerne.

Selvom den færøske liga ikke er lige så god som den danske, er interessen for håndbold voldsomt stor. Det fik hun især at mærke, da klubben spillede pokalfinale den 25. februar i Thorshavns Idræts og foreningshal, hvor der kan være op til 3.000 tilskuere. En finale, som desværre blev tabt.

– Hallen er altid fyldt, så de bakker sindssygt meget op. Der kommer også folk, som ikke har relation til håndbold, men som bare kommer for underholdningen, så det har været spændende og fedt at opleve, siger hun og fortæller, at håndbold er en af de tre mest populære sportsgrene på Færøerne sammen med fodbold og roning.

Selvom der til tider har været en del tilskuere, når Katrine har spillet kampe for Team Bornholm og Viking i Rønne Idrætshal, er det noget helt andet at spille foran flere tusinde mennesker. Men hun har håndteret nerverne bedre end forventet.

– Jeg ved ikke, om jeg har haft den fordel, at jeg lige er flyttet hertil, så jeg kender ikke nogen mennesker. Det har i hvert fald ikke været så svært, som jeg troede, det ville være. Jeg går i mit fokus, når kampen går i gang og glemmer alt det, der foregår på sidelinjen.

Hun har også skullet vænne sig til at træne markant mere, end hun har været vant til. I Viking træner dameholdet to gange om ugen, men hos Kyndil Tórshavn er der hele fem træninger om ugen.

– De går sindssygt meget op i det, fortæller Katrine Enni, som er oppe imod hård konkurrence om pladsen som venstre fløj og venstre back, da der er mange dygtige spillere på holdet.

– Jeg ligger ikke i toppen, men det havde jeg bestemt heller ikke forventet. Men jeg kan godt begå mig på niveauet og har også noget at bidrage med, siger Katrine Enni, som fik en lidt svær start, da hun ikke måtte spille med i nogen kampe i den første måned, fordi hun skiftede klub midt i sæsonen.

Katrine Enni har spillet ungdomshåndbold i Team Bornholm. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Alle kender alle

Der er dog også mange ting ved Færøerne, som minder meget om Bornholm.

Fællesnævneren er, at det er små samfund, hvor man kommer hinanden ved. Alle spillerne ved således, hvem hinanden er, ligesom Katrine Enni også kender alle håndboldspillere på Bornholm.

– Det er meget ligesom at være derhjemme. Alle vidste nærmest, hvem jeg var, før jeg kom herop. Det er faktisk lidt overvældende, indrømmer hun.

– Men der er også lidt tryghed i det, når man flytter et sted hen, hvor alle kender alle, og der ikke er nogen, der laver ballade.

Det har gjort det nemmere for hende at falde til, fordi der er et godt sammenhold på holdet. Der er både plads til bødekasse, julefrokoster og lejlighedvise fester, selvom de spiller på et semiprofessionelt plan, hvor nogle af de dygtigste spillere får løn.

– Størstedelen af min familie er på Bornholm, og jeg savner vikingpigerne forfærdelig meget, men heldigvis har jeg et håndboldhold, som jeg kan være hos hver aften. Så jeg føler mig ikke så meget ensom, fortæller hun.

Ligger din fremtid på Færøerne?

– Jeg kommer i hvert fald hjem til Bornholm til sommer, og når sommeren er slut, så tager jeg den derfra, hvad jeg føler for. Om jeg har lyst til at komme herop igen eller blive.

I en ung alder fik hun debut på det nu forhenværende seniorhold i NH. Arkivfoto: Allan Rieck

Senest har hun spillet for seniorholdet i Viking Rønne Håndbold. Arkivfoto: Jesper Gynther