'Skat, dig kan vi altid regne med!'

Hvordan vil I udvikle Bornholm?

”Skat” vækker passion og følelser hos langt de fleste, hvad end det er relateret til kærlighed, naturskat, eller kommuneskat.

"Turistskat“ har haft samme succes og har formået at stjæle en del opmærksomhed til trods for, at Folketinget i februar i år afviste et forslag om at give kommuner ret til at opkræve en sådan skat.

Populisme som værktøj

I nutidens politiske miljø, hvor alle skal mene noget om alting, og hvor det derfor kræver noget helt usædvanligt at skille sig ud, kan populisme som strategisk værktøj være svært at komme udenom.

Politikere er dybt afhængige af folkelig opbakning og stemmer for at kunne realisere en drøm om at ændre på noget, eller for at få andel i den politiske magt.

Populisme i sin mest kendte grundform kalder på, at folket samles mod eliten, men populisme kan også være eliten mod folket.

Begge trives særligt godt i krisetider - gg i en valgkamp!

Men hvad så, når eliten mangler?

Det forsøges med jævne mellemrum, også på Bornholm, at mobilisere et oprør ved hjælp af skattedebatten.

Skatteopkrævninger har alle en holdning til, og det er måske det ældste og mest effektive emne til hurtigt at opdele borgerne i politiske med- og modspillere.

Vi står imidlertid i den udfordring, at eliten på Bornholm ikke er så vældig stor eller magtfuld. Af denne årsag bliver et populistisk oprør mod eliten, når det kommer til skat, hurtigt et angreb på gennemsnitsborgeren.

Det duer ikke, og i stedet for må angrebet rettes mod en anden trussel.

Turisten!

Turisten, der belejligt kom anstigende midt i skattedebatten i sine tunge vandrestøvler og helt uden kompas - præcis som ude i den bornholmske natur, hvor denne nedbryder naturen lige der, hvor øens bæredygtige fremtid gror.

Det er i skarp kontrast til øens 39.000 velopdragne, naturelskende borgere, der udelukkende passer på naturen og varsomt kun betræder øens afmærkede skovstier.

Begge er vist en populistisk fordrejning af sandheden. Og vi kan vist alle opdrages lidt på.

Alt det en turistskat ikke kan indbringe

Tak til de mange ildsjæle og iværksættere, der knokler for Bornholm og giver øens borgere meget at være stolte af.

På trods af store udfordringer markerer øen sig både nationalt og internationalt – takket være dem, der skaber og driver campingpladser, hoteller, festivaler, koncertsteder, restauranter, kunsthåndværk og butikker, og som skaber oplevelser, der får både lokale og besøgende til at elske Bornholm - og får turister til at komme tilbage år efter år.

Fra lokal stolthed til global opmærksomhed

Det gælder også dem, der står bag øens unikke Michelin-restaurant, kokkekonkurrencer, der sikrer, at Solen over Gudhjem ikke kun skinner på øen, men strækker sig endnu længere og skinner på en udenlandsk presse.

Det gælder dem, der arbejder for at udvikle og fremme bornholmske kvalitetsprodukter, som vækker opsigt langt ud over øen. Selv Folkemødet, uanset holdning dertil, skaber global fascination: En lille ø, midt i Østersøen, der kan organisere en politisk festival, og samle høj som lav uanset politisk overbevisning, i demokratiets navn.

Det er alt ovenstående, der gør Bornholm helt unik og til mere end bare en ferieø.

Og alt hvad dette indbringer, vil en turistskat aldrig kunne erstatte.

Fokus på de virkelige udfordringer

Bornholm står over for en række helt konkrete og komplekse udfordringer, der risikerer at afvikle øen stille og roligt, hvis der ikke handles i tide.

Det gælder blandt andet en skæv demografisk udvikling, at BRK har landets højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte, og at det er svært at tiltrække tilflyttere.

Det er måske ikke de mest populistiske eller stemme-lokkende emner, men det er dem, der virkelig betyder noget for Bornholms fremtid.

Spørgsmålet er, om der findes politikere, der tør give borgerne et klart indblik i, hvordan de konkret vil arbejde for øens udvikling?